Center for Omsorg og Sundhed søger en demenspraktiker til vores demensteam.
Demensteamet har en tværgående funktion og består på nuværende tidspunkt af to demenskoordinatorer, en demenssygeplejerske og to demenspraktikere.
Demenspraktikerne dækker Ballerup Kommunes plejehjem, ældreboliger og korttidspladser, og har et tværgående samarbejde.
Tiltrædelsen er den 01. oktober 2025 eller hurtigst muligt. Du vil arbejde selvtilrettelæggende med forventning om, at opgaverne styrer arbejdstiden.
Demensteamet er med til at styrke indsatsen og kvaliteten for de borgere, der lider af demens i svær grad, og hvor adfærdsforstyrrelser og uforståelig adfærd præger sygdomsbilledet.
Alle borgere skal kunne rummes og trives på kommunens plejehjem, ældreboliger og korttidspladser. Vi har derfor styrket indsatsen over for vores borgere med demenssygdomme ved at have demensressourcepersoner lokalt i plejehjemmene og demenspraktikere på tværs af enhederne. På baggrund af det stigende behov ønskes det at udvide teamet med endnu en demenspraktikker med psykiatrisk viden og erfaring. Der arbejdes tæt sammen med de øvrige medarbejdere i demensteamet. Kommunens demensområde har sin egen leder, som du vil referere til.
Demensteamet fungerer som et mobilt team, der kan træde til, når personalet har brug for specialistviden. Vi arbejder ud fra den personcentrerede omsorg og bruger metoderne fra demensrejseholdet - herunder borgerkonferencerne som et redskab til at give vores demensramte borgere større trivsel.
Dine vigtigste opgaver
Dine kompetencer
Det får du hos os
Hvem er vi
Center for Omsorg og Sundhed har syv plejehjem, hvoraf to har korttidspladser tilknyttet.
Center for Omsorg og Sundhed har, udover demensteamet, et demensressourcenetværk bestående af repræsentanter fra hjemmeplejen, plejehjemmene og visitationen.
Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte Leder af demensområdet Anette Wintlev-Jensen på telefon 4477 2854.
Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk
Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. oktober 2025
Vi forventer at holde 1. samtaler den 17. september 2025 og eventuel 2. samtaler den 19. september 2025.
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer og er en fast stilling.
Ansøgningsfrist: den 16. september 2025.
Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Vi indhenter straffeattest.
Ballerup Kommune har indført røgfri arbejdstid. Læs mere her.
Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.
Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at møde dig.