Medarbejder til komponentlager

fuldtid
Medarbejder til komponentlager
  • Maskinfabrikken JST A/S
  • Østergårdsvej 4 6940 Lem St

Medarbejder til komponentlager

07-10-2025

Vil du være med til at skabe resultater i et moderne og fremadskuende lager?

Hos Maskinfabrikken A/S oplever vi flere ordrer og øget aktivitet – og for at styrke vores lagerteam søger vi endnu en engageret medarbejder med den rette energi. Du bliver en del af et velfungerende og dygtigt team, hvor samarbejde, kvalitet og godt humør er nøgleordene.

Er du klar til at gøre en forskel i et dynamisk miljø, hvor dine evner og din positive tilgang bliver anerkendt? Så er denne stilling noget for dig.

Dine arbejdsopgaver

Du bliver en vigtig del af vores lagerteam og får en central rolle i at sikre, at vores produkter leveres rettidigt til produktionsprocesserne. Dine arbejdsopgaver vil være alsidige og omfatte:

  • Lagerlægning af egenproducerede dele og finde dele frem til nye produktioner

  • Genbestilling og opfyldning af lagerbeholdning

  • Plukning og pakning

  • Modtagelse og registrering af indgående leverancer

Dine kvalifikationer

Du har erfaring fra produktion, håndværk, entreprenør eller lignende – men vigtigst er din indstilling. Vi lægger væg på, at du:

  • Er mødestabil, ansvarsbevidst og struktureret

  • Kan arbejde selvstændigt og bevare overblikket

  • Har godt humør og bidrager til et positivt arbejdsmiljø

  • Trives med fysisk arbejde og er fleksibel i hverdagen

  • Er serviceminded og kommunikerer godt på dansk og engelsk

  • Har truckcertifikat

Vi tilbyder

En 100% dansk virksomhed med vækst og store fremtidsudsigter. Du får:

  • Varierede arbejdsopgaver, hvor du kan gøre en reel forskel

  • Et uformelt og hjælpsomt arbejdsmiljø med 65 dygtige kollegaer

  • Gode arbejdsforhold og løn efter kvalifikationer

  • Virksomhedsbetalt fagforeningskontingent, vaskeordning for arbejdstøj, pension og sundhedsforsikring.

  • Aktiv personaleforening og firmabetalte arrangementer for både medarbejdere og familie.

Interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte HR-chef Rikke Helms på tlf. 48 80 41 66. Send dit CV til Rikke på hr@jstas.dk. Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette.

Vi laver redskaber til læsse- og gravemaskiner fra 800 kg – 90 tons
Hos Maskinfabrikken JST A/S, en 100% dansk virksomhed, designer og producerer vi skovle og redskaber – til både entreprenørbranchen og landbruget.
Vi er en økonomisk solid virksomhed i vækst, og vi har for nyligt udvidet fabrikken, så vi står med en fuldt udstyret, moderne fabrik. Alle vores produkter bliver lavet på fabrikken i Lem St. Derfor har vi fuld kontrol over kvaliteten og produktionsprocessen.
Du bliver en del af holdet med ca. 65 erfarne og kvalitetsbevidste kollegaer. Vi er jordnære, ærlige og omgængelige – og vi har et godt sammenhold med tid til smil og god værkstedshumor. Vi har overenskomst med Dansk Industri og har et godt samarbejde med Dansk Metal og 3F.

Log ind