Har du lyst til en hverdag med både kundekontakt og indkøb? Så har vi en spændende mulighed til dig hos TRADE-LINE i Gørding. Vi søger en ny kollega, der har flair for både salg, lageroptimering og administration – og som trives med at tage ansvar og skabe gode løsninger i samarbejde med kunder og leverandører.
Din rolle
Du får en alsidig hverdag, hvor du både arbejder med salg, indkøb og varedisponering. Dine opgaver bliver bl.a.:
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har en håndværksmæssig baggrund – fx som kloakmester, rørlægger eller lignende – og nu ønsker en mere administrativ rolle. Du er struktureret, selvstændig og har nemt ved at tale med både kunder og kolleger. Du har mod på at lære nyt og bidrage til at udvikle vores arbejdsgange. Du får mulighed for at være med til at udvikle og forbedre vores ERP-system og øvrige IT-værktøjer, som spiller en vigtig rolle i vores daglige arbejde.
Kendskab til entreprenørbranchen er et plus, men ikke et krav. Tysk og engelsk på brugerniveau vil være en fordel.
Sådan søger du
Send din ansøgning og CV til Birgitte Blach Hansen på bbh@trade-line.dk. Har du spørgsmål, så ring på 2341 2051. Ansøgningsfrist: 22. oktober 2025
Vi glæder os til at høre fra dig, og til at byde dig velkommen i et team, hvor håndværk og administration går hånd i hånd.
Hvem er vi?
TRADE-LINE er en moderne virksomhed med base i Gørding – tæt på både Kolding og Esbjerg. Vi har siden 2009 leveret kvalitetsprodukter til industrien og arbejder med leverandører fra bl.a. Polen, Kina og Danmark. Vi har eget plastsvejseværksted, lokal distribution og et af branchens bredeste lagre. Vi gør det komplekse enkelt – med fokus på tryghed, effektivitet og kundetilpassede løsninger.
Hos os vil du blive en del af en flad organisation med højt til loftet, hvor stemmer bliver hørt, og der er plads til at præge din egen hverdag. Vores team af gode og uformelle kolleger er kendetegnet af gensidig respekt, og du tilbydes en arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling.