Medarbejder til hjælp i køkken mm. Plejehjem Rosenhaven

fuldtid
Medarbejder til hjælp i køkken mm. Plejehjem Rosenhaven
  • Ballerup Kommune
  • 2740 Skovlunde

Vil du være med til at sikre at beboerne på Rosenhaven har det godt, give din viden fra dig og medvirke til at sikre trivsel på plejehjemmet Rosenhaven?

Din kerneopgave er at støtte op om og medvirke til, at beboerne får mulighed for at leve et så værdigt og meningsfuldt ældreliv som muligt.

Du kommer til at hjælpe med køkkenopgaver, tilberede måltider, oprydning, lettere opvask, samt være med til at hjælpe med aktiviteter med beboerne og udvikle relationelt arbejde.

Dine vigtigste opgaver                                                                                         

  • Vi søger en kollega, som gennem samarbejde, vil løfte opgaven ved, at støtte op om, at beboerne får mulighed for at leve et liv, så tæt som muligt på deres levede liv
  • Sikre, at beboernes trivsel og måltider styrker beboerforløbet
  • Være medansvarlig for og have fokus på den rehabiliterende tilgang og hjemlighed i dagligdagen
  • Være en central rolle i det daglige liv på Rosenhaven. 

Dine kompetencer                                                                                                

  • Du skal have mod på og lysten til at indgå i samarbejdet omkring den ældre beboer
  • Evner at motivere og engagere på en inkluderende måde
  • Have en positiv og anerkendende livstilgang
  • Være fleksibel og have gå på mod og lyst til at udvikle dine kompetencer
  • Trives i en rolle, hvor du kan skabe relationer på tværs af beboerne, kollegaer og andre samarbejdspartnere
  • Er struktureret og engageret i det gode måltid og andre køkkenopgaver.

Det får du hos os

  • En arbejdsplads der arbejder målrettet på, at sikre kvalitet og faglig udvikling og som har social kapital, som et bærende element i hverdagen. Vi prioriterer kompetenceudvikling, både individuelt og i samarbejdsrelationer
  • Arbejdet tager udgangspunkt i værdierne inden for Social Kapital
  • God og nærværende ledelse - sammen opnår vi trivsel. Vi skaber tryghed og nærvær ved, at møde hinanden med respekt, omsorg og åbenhed
  • Et introduktionsprogram tilpasset dine individuelle kvalifikationer og kompetencer
  • En bred sammensat, tværfaglig personalegruppe med mange faglige og menneskelige styrker. Vi sætter pris på humor i hverdagen og vi prioriterer at hygge os sammen med beboerne. Med fokus på nærvær, aktiviteter, kost og kultur.

Hvem er vi                                                                                                               
Rosenhaven ligger i parklignende omgivelser i gåafstand fra Skovlunde Station og har plads til 72 beboere. Kommer du i bil, er der gratis parkering.

Rosenhaven har MED-udvalg og afdelingens personale består af sygeplejersker, klinisk vejleder, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, samt omsorgsmedhjælpere. Afdelingerne er desuden uddannelsessted for studerende og elever.

Vil du vide mere          
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte afdelingsleder Kevser Sen, tlf.: 2969 8317. 

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Du kan læse mere om os på rosenhaven.ballerup.dk

Ansættelsesproces og løn

Ansættelsesdatoen er den 1. oktober 2025, eller efter nærmere aftale. 

Vi holder samtaler i takt med, at vi modtager ansøgningerne.  

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer og er en fast stilling.

Ansøgningsfrist: 7. september 2025.

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Vi indhenter straffeattester.

Ballerup Kommune har røgfri arbejdstid. Læs mere her

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

Log ind