Medarbejder til Hjælp i Hjemmets bil- og cykelteam

fuldtid
Medarbejder til Hjælp i Hjemmets bil- og cykelteam
  • Kolding kommune
  • Akseltorv 1 6000 Kolding

Hjælp i Hjemmet i Kolding Kommune søger medarbejdere, der kan indgå i vores bil- og cykelteam.  

Ønsker du at være med til at sikre, at hjemme- og sygeplejen når frem til borgerne, og samtidig at få en hverdag med alsidige opgaver og gode kolleger og masser af frihed?
 – så glæder vi os til at høre fra dig!

 

Ud fra forvaltningens vision om Borgeren i Centrum er teamets kerneopgave at holde biler og cykler klar til brug for hjemme- og sygeplejen, så borgerne i de 12 distrikter kan få den hjemmehjælp og sygepleje de har behov for.

Vi søger teknisk servicemedarbejder, som kan varetage følgende opgaver:

  • Indgå i den daglige drift af biler og cykler

  • Rengøre, vurdere og holde biler og cykler kørende, så aftaler med distrikterne, værksteder og service med videre bliver overholdt.

  • Foretage opfølgning og vurdering af skader (både indberettede bilskader og "reparationssedler" på cykler).

  • Samarbejde med kollegaer om mindre nødvendige pedelopgaver for de enkelte distrikter.

De ledige timer i teamet kan besættes af én eller flere personer så timetallet er fleksibelt.

Arbejdstiden placeres på hverdage med mødetid senest kl. 06.30.

Arbejdssted: I distrikternes indmødesteder i centrum af Kolding eller i Vamdrup.

 

Vi forventer af dig at du:

  • Kan prioritere opgaverne, så kerneopgaven at få hjælp til borgerne altid kommer i første række

  • Kan kommunikere med kollegaer og samarbejdspartnere med respekt.

  • Kan håndtere mange opgaver samtidigt og dermed er i stand til at arbejde selvstændigt og struktureret.

  • Har gode IT-kundskaber

  • Har god humor

Hvilket betyder, at du kan bevare overblikket trods mange afbrydelser og forskellige indmødesteder.

 

Vi tilbyder dig:

  • En udviklingsorienteret arbejdsplads.

  • Et mindre og velfungerende team, hvor der er et super godt sammenhold, humor og god stemning.

  • En høj grad af frihed under ansvar.

 

Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen
Du bliver ansat i Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen, hvor vi arbejder med Borgerens Centrum ud fra vores strategi: Selvværd og Sammenhæng i alt hvad vi siger og gør.
Vores adfærd kendetegnes ved at følge fem leveregler:

  • Tal et sprog alle mennesker forstår 

  • Alt indenfor din radar er dit ansvar 

  • Det er Borgerens plan/aftale 

  • Sæt fællesskabet i spil 

  • Gå Borgeren i møde 


Flere oplysninger:
Selvværd og Sammenhæng 

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte distriktsleder Sanne Vestergaard: 51480554, save@kolding.dk 

Ansøgningsfrist: 16. november 2025.

Samtaler afholdes d. 21. november 2025



Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Søg stillingen".

 

Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.  

Overvejer du at flytte til Kolding? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding på www.komtilkolding.dk

Log ind