Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Vil du være en del af et engageret og fagligt stærkt team, der hver dag gør en forskel i borgernes liv? Så har vi en spændende stilling til dig i Bofællesskabet Brandur Alle 5 i Brønderslev.
Vi søger en kollega til en fast fuldtidsstilling med opstart 1. september 2025 – gerne før. Du er uddannet pædagog, ergoterapeut eller social- og sundhedsassistent og har erfaring med borgere med udviklingshæmning og andre funktionsnedsættelser.
Om borgerne og hverdagen hos os:
Bofællesskabet Brandur Alle 5 er et botilbud for voksne borgere over 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne. Det kan være mennesker med fx Downs syndrom, syns- og hørenedsættelser, begyndende demens eller lettere personlighedsforstyrrelser. Alle har behov for støtte i hverdagen og vi er her for at skabe et trygt, hjemligt og meningsfuldt liv sammen med borgerne.
Borgerne har tilknytning til eksterne dagtilbud i alle hverdage. Det betyder, at en stor del af dit kommende arbejde vil være placeret i eftermiddags- og aftentimerne og her folder relationerne og nærværet sig ofte mest ud.
Du får vekslende vagter mellem dag og aften (kl. 7–23) og fast weekendvagt hver anden uge. Det vil være en fuldtidsstilling på 37 timer, men der er mulighed for dialog om andet timeantal, hvis det ønskes.
Opgaverne består primært af støtte og guidning i forhold til ADL opgaver i tæt samarbejde med borgerne. Det kan blandt andet være: medicingivning, egenomsorg og personlig hygiejne, madlavning, spisning, støtte til sociale fællesskaber, indkøb, oprydning mv.
Vil du med på holdet og være en vigtig del af noget større?
Så send din ansøgning hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Camilla Holland på telefon eller SMS: 99 45 52 95
I Brønderslev kommune arbejder vi ”I samspil med borgerne” ud fra værdierne: Modig, nysgerrig og fællesskabende.
Vi arbejder derfor ud fra et fællesskabende udgangspunkt, hvor vi i samspillet med borgerne, kolleger, ledergruppen samt øvrige samarbejdspartnere er modige og nysgerrige på at arbejde udviklingsorienterede.
Der er på Handicap- og psykiatriområdet i Brønderslev Kommune udarbejdet en Masterplan. Visionen i Masterplanen er, at borgeren skal være aktør i eget liv.
Medarbejderens opgave bliver ud fra borgerens udviklingstrin at arbejde inkluderende i en ligeværdig, tryg og tillidsfuld relation.
Vi arbejder ud fra en forventningsmodel, der beskriver forventninger til medarbejdere og ledere i Brønderslev Kommune. Nogle af forventningerne til medarbejdere, er:
Du kan læse mere om, hvilke andre forventninger, der er til en medarbejder i vores forventningsmodel.
Læs mere om os og Handicapområdet her: https://www.bronderslev.dk
Det er en betingelse for ansættelse, at der indhentes en offentlig straffeattest, som skal godkendes.