Vi søger en kollega i tidsbegrænset stilling til botilbud Svanen og Diagergård.
Svanen og Diagergård er botilbud for voksne under socialpsykiatrien i Haderslev Kommune. Der er samlet set 27 lejligheder fordelt på to matrikler. Vi søger en kollega på 37 timer pr. uge, med start senest 1. juni 2025, i en tidsbegrænset stilling på 6 måneder.
Arbejdsopgaverne består af en række pædagogiske funktioner.
Herunder støttende samtaler med det formål at støtte borgerens Recovery proces.
Socialfærdighedstræning der for eksempel kan være: bustræning, træning af indkøb og lignende. Opgaverne kan også være med det pædagogiske sigte at støtte og sammen med borgeren udføre praktiske opgaver i hjemmet. Kan være ledsagelse til diverse møder med jobcenter, læge m.m.
Vi søger en medarbejder, der:
• har erfaring indenfor området
• kan reflektere over egen praksis og tør dele styrker og svagheder med sine kollegaer
• kan arbejde med mål og metoder
• tror på ligeværd imellem mennesker
• har et positivt livssyn
• kender sig selv og er bevidst om egne grænser
• har kendskab til egne kompetencer, respekt for andres og kan sætte dem i spil
• kan arbejde alene og sammen med andre.
Vi kan tilbyde:
• Engagerede, kompetente og erfarne kollegaer
• En spændende og dynamisk arbejdsplads
• Udstrakt ansvar, kompetence og udviklingsmuligheder i tæt samarbejde med den øvrige organisation
• Daglige udfordringer i en aldrig kedelig hverdag.
Praktiske oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår aftales individuelt mellem Haderslev Kommune og din faglige organisation.
Ved ansættelse indhenter vi straffeattest.
Yderligere oplysninger
Har du behov for uddybende spørgsmål, er du alle hverdage mellem kl. 10- 12 velkommen til at kontakte teamleder Niels Stigaard Ravn på telefon 23 67 62 85.
Ansøgning
Send din ansøgning, CV og evt. bilag via ansøgningsknappen hurtigst muligt og senest den 2. juni 2025.
Der afholdes løbende samtaler. Stillingen besættes snarest muligt.
Haderslev Kommune
Vi understøtter borgernes liv fra de bliver født til de skal her fra. Vi udvikler foreningslivet i samarbejde med de frivillige. Vi skaber rammerne for, at virksomhederne kan udvikle sig. Vi arbejder hver dag for at give de bedste rammer for vækst og velfærd i vores kommune. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 vil have 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser i Haderslev Kommune.
Alt det kan du blive en del af med et job hos os i Haderslev Kommune.