Medarbejder med psykiatri- og demens erfaring til demensområdet i Ballerup Kommune

fuldtid
Medarbejder med psykiatri- og demens erfaring til demensområdet i Ballerup Kommune
  • Ballerup Kommune
  • Præstevænget, 11, 2750 Ballerup

Center for Omsorg og Sundhed søger en ny medarbejder med erfaring fra psykiatrien til vores demensteam.

Det skyldes, at vi oplever flere beboere på vores plejehjem og midlertidige pladser, som kan reagere uforståeligt overfor medborgere og personale, fordi de har en demenssygdom og / eller en psykiatrisk lidelse.

Demensteamet har en tværgående funktion og består på nuværende tidspunkt af seks medarbejdere. Du vil, sammen med to kollegaer fra teamet, dække indsatsen på Ballerup Kommunes plejehjem og midlertidige pladser.

Demensteamet er med til at styrke indsatsen og kvaliteten for de borgere, der lider af demens i svær grad eller en psykiatrisk lidelse med lignende kognitive symptomer, og hvor adfærdsforstyrrelser og uforståelig adfærd præger sygdomsbilledet. 

Demensteamet fungerer som et mobilt team, der kan træde til, når personalet har brug for specialistviden. Vi arbejder ud fra den personcentrerede omsorg og bruger metoderne fra demensrejseholdet - herunder borgerkonferencerne som et redskab til at give vores demensramte borgere større trivsel.

Dine vigtigste opgaver

  • Sidemandsoplære medarbejdere under udførelse af opgaver, der kræver klinisk og praktisk kompetence inden for demensområdet.
  • Koordinere og kvalificere borgerforløb for borgere med demenssygdomme med fokus på sammenhæng i pleje- og rehabiliteringsindsats.
  • Analysere og definere faglige problemstillinger samt begrunde handlinger ud fra demensfaglig viden.
  • Tilbyde sparring og rådgivning til personale og ledelse f.eks. i forhold til magtanvendelse og borgere med uforståelig adfærd samt psykiatriske lidelser oveni deres demenssygdom.
  • Planlægge og sikre den gode indflytning i plejebolig, så forløbet bliver så hensigtsmæssig som muligt.
  • Indgå i et stærkt tværfagligt samarbejde med dygtige medarbejdere med viden om demens.
  • Støtte personalet i den demensfaglige dokumentation f.eks. socialpædagogiske handleplan.
  • Beboer observation med efterfølgende refleksion med frontpersonalet.
  • Støtte personalet i brugen af velfærdsteknologi, så det skaber optimal tryghed for borgerne.
  • Deltage i beboerkonference.

Dine kompetencer

  • Har en relevant uddannelse som fx sygeplejerske, pædagog, ergoterapeut eller social- og sundhedsassistent.
  • Er kyndig inden for demensområdet samt psykiatriområdet.
  • Det tilstræbes at demensteamets medarbejdere har uddannelse på diplomniveau.
  • Har mange års praktisk erfaring med arbejdet med borgere med demens i svær grad og psykiatriske lidelser.
  • Har stor viden om konflikthåndtering og gerne viden om Nænsom Nødværge.
  • Har gode formidlingsevner og en anerkendende tilgang til formidling af viden til kolleger.
  • Er vedholdende i implementeringsprocesser og kan agere en god rollemodel for personalet.
  • Besidder stærke relationelle kompetencer samt kommunikationsevner.
  • Er fleksibel i forhold til arbejdstid.
  • Viser kreativitet i opgaveløsningen.
  • Arbejder helhedsorienteret med fokus på ressourcer hos borger, pårørende og i organisationen.
  • Forholder dig til den nyeste forskning og viden på området, og anvender denne i praksis.

Det får du hos os

  • Du vil blive del af et stærkt team, som samarbejder og sparer tæt sammen omkring de udfordringer, de møder i praksis. 
  • Du får en alsidig stilling med fokus på tæt samarbejde med plejepersonalet og på at omsætte teori til praksis ude i enhederne.

Hvem er vi
Center for Omsorg og Sundhed har syv plejehjem, hvoraf to har korttidspladser tilknyttet.

Center for Omsorg og Sundhed har, udover demensteamet, et demensressourcenetværk bestående af repræsentanter fra hjemmeplejen, plejehjemmene og visitationen.

Vil du vide mere
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Leder af demensområdet Anette Wintlev-Jensen på telefon 4477 2854.

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. marts 2026 eller hurtigst muligt efter.

Vi forventer at holde 1. samtaler den 29. januar 2026 og en eventuel 2. samtale den 3. februar 2026.

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer og er en fast stilling.

Du vil arbejde selvtilrettelæggende med forventning om, at opgaverne styrer arbejdstiden

Ansøgningsfrist: den 19. januar 2025.

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Vi indhenter straffeattest. 

Ballerup Kommune har indført røgfri arbejdstid. Læs mere her.

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

 

Log ind