Er du vores nye kollega- vi tager godt imod dig
Vi mangler en dygtig og inkluderende matematikvejleder med fingeren på pulsen, når det drejer sig om matematikundervisningen. Vi søger dig, der vil være vores nye matematikvejleder og være med til at gøre en god skole endnu bedre. Vi søger en medarbejder med vejlederkompetencer, der tør være undersøgende og være med til at finde løsninger i fællesskab. Vindinge Skole er en udviklingsorienteret skole, hvor vi har et helhedsorienteret syn på læring og fællesskab. Vi arbejder i professionelle læringsfællesskaber, hvor vi sammen skaber energi og arbejdsmæssig robusthed for alle i teamet. Hos os handler dannelse og læring om at være en del af et fællesskab, der er større end det enkelte individ.
Som vejleder vil du være en del af skolens stærke vejlederkorps og en naturlig del af skolens udviklingsforum og PLC. Der et tale om et stilling, hvor du dels er vejleder, dels underviser i egen klasse i matematik og evt. N/T eller biologi, eller andre fag.
- Vi mener, læring skal være en god oplevelse
- Vi gør plads til mange forskelligheder
- Vi er optaget af at skabe deltagelsesmulighed for alle
- Vi sætter teamsamarbejdet højt
- Vi har et god samarbejde med forældre og med lokalmiljø
Vi søger en matematikvejleder, der - Er uddannet folkeskolelærer
- Har linjefag i matematik, og gerne er i gang med vejlederuddannelse
- Vil være med til at vejlede kollegaer i de nyeste og bedste teknikker og metoder til at gøre od undervisning bedre
- Har ambitioner på egne- og elevernes vegne
- Har en professionel tilgang til teamsamarbejdet
- Vægter et godt og tillidsfuldt samarbejde med kollegaer, eleverne og forældrene
- Møder mennesker med anerkendelse, tillid og respekt
Om skolen: Vindinge Skole er en moderne folkeskole i vækst med ca. 500 elever i 0.-9. klasse. Skolen ligger i naturskønne omgivelser lidt uden for Roskilde og har gode trafikale forbindelser. Mere information om skolen kan ses på skolens hjemmmeside https://vindingeskole.aula.dk/
For yderligere oplysninger kontakt skoleleder Tinna Wegge Paaske på tlf. 4631 4200. Vi byder også gerne på en kop kaffe.
Ansøgning, CV, kopi af eksamensbevis samt evt. udtalelser sendes elektronisk via link.
Ansøgningsfristen er d. 9. juni 2025. Tøv ikke med at sende din ansøgning, vi glæder os til at høre fra dig.
Løn efter gældende overenskomst. Der indhentes børne- og straffeattest ved ansættelse.