Matematiklærere til Tommerup Skole

fuldtid
Matematiklærere til Tommerup Skole
  • Assens Kommune
  • Stadionvænget 7, 5690 Assens
Til sommer står vi og mangler to matematiklærere til Tommerup Skole. Den ene stilling er et barselsvikariat i overbygning i perioden fra august til jul, og den anden er en fast stilling målrettet vores indskoling og mellemtrinnet.

Ud over matematik, har vi brug for kompetencer inden for natur og teknologi, geografi, tysk og drengeidræt. Vi slår stillingerne op samlet for at kunne være åbne for flest mulige fagkombinationer, da det er vigtigt, at vi finder de helt rigtige kolleger til vores skole.

Som kollega hos os regner vi med, at du har lyst til at være en aktiv del af vores skole. Trivsel og læring for eleverne grundlægges gennem den gode relation til de voksne på skolen – derfor søger vi lærere, der er relationskompetente. Du møder eleverne i øjenhøjde og kan levere den rigtige balance mellem udfordring og støtte.

Det er vigtigt, at du er indstillet på at deltage i et forpligtende teamsamarbejde – ikke blot om de klasser, som du selv underviser i, men på skolen som helhed. På samme måde kan du regne med, at vi forpligter os til at hjælpe dig rigtigt godt i gang.

Hvem er vi? Tommerup Skole er en lokal folkeskole med elever fra 0.- 9.kl. Vi har i dette skoleår 343 elever fordelt på 16 klasser, og vi har vokseværk. Skolen er lokalt forankret, fysisk placeret midt i byen. Vores nyrenoverede og indbydende lokaler ud til vejen inspirerer til både læring og leg.

På skolens område har vi vores ”Naturhus”, som ligger med direkte udgang til et af vores grønne områder, hvor vi bl.a. arbejder med ”Vild med vilje”, skolehave mm. Huset er indrettet særligt til naturfag og leverer gode rammer til en eksperimenterende undervisning.

Vi har i det hele taget naturen tæt på, og der er rig mulighed for at gøre brug af den i hverdagen. Det kunne være et besøg ved klimasøerne eller en tur i skoven, hvor vi i samarbejde med Tommerup Spejderne har indrettet ”klasseværelset i skoven”.

Skolens personale består af 1 sekretær, 2 ledere, 27 lærere og 8 pædagoger, hvoraf 2 af dem udelukkende arbejder med trivsel i skoledelen. Fællesskabet og teamsamarbejdet er vigtige omdrejningspunkter for hverdagen på Tommerup Skole. Stort set alle opgaver kalder på samarbejde – derfor forpligter vi hinanden i teamsamarbejdet.

Tommerup Skoles hverdag er præget af skolens værdier, som er faglighed, trivsel, åbenhed, nytænkning og ansvar. Disse værdier arbejder vi med, og de er med os i hverdagen og udgør dermed fundamentet for vores samvær. Humor og god energi er også en stor del af hverdagen på Tommerup Skole.

Hvem er du?
  • Du er relationel stærk og kommunikerer godt med både børn, unge og voksne.
  • Du er fagligt dygtig og ambitiøs på dine elevers vegne.
  • Du ser styrken i fællesskabet i og omkring klassen og skolen.
  • Du er åben og deler gerne ideer med kolleger.
  • Du er nysgerrig på udviklingen af din egen og skolens praksis i samarbejde med kolleger og dit team.
  • Du nyder et godt grin og byder aktivt ind i vores fællesskab på Tommerup Skole.
Du må i din ansøgning meget gerne signalere, om du er interesseret i begge typer af stillinger.

Løn og ansættelsesforhold Begge stillinger er som udgangspunkt fuldtidsstillinger.

Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at straffe- og børneattest skal indhentes, før ansættelse kan finde sted.

Vil du vide mere? Har du brug for yderligere information, eller har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte skoleleder, Thomas Nielsen på tlf.: 25 23 28 05 eller viceskoleleder Majbritt Bastian Hansen på tlf.: 21 24 32 93.

Besøg gerne vores hjemmeside: www.tommerup-skole.dk

Ansøgningsfristen er onsdag den 4. juni 2025, og vi holder ansættelsessamtaler onsdag den 11. juni 2025 om eftermiddagen.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Log ind