Matematiklærer til udskolingen på Mølleholmskolen

fuldtid
Matematiklærer til udskolingen på Mølleholmskolen
  • Høje-Taastrup Kommune
  • 2630 Taastrup

Er du en engageret og relationsstærk lærer med undervisningskompetencer i matematik? Vil du være en del af et stærkt teamsamarbejde og et varmt fællesskab? Så er det måske dig, vi leder efter!

Hos os bliver du en del af en skole, hvor vi skaber udvikling i professionelle læringsfællesskaber – både med kolleger og elever. Vi prioriterer supervision i årsplanlægningen og samles omkring stærke faglige miljøer. Du vil indgå i velfungerende tværfaglige samarbejder med både kolleger og ledelse.

På Mølleholmskolen står du aldrig alene – vi gør en dyd ud af at hjælpe hinanden. Vores arbejdskultur er centreret omkring teamsamarbejde, sparring og kollegial støtte. Vi prioriterer både det faglige og det sociale højt og elsker at arrangere aktiviteter, der styrker fællesskabet. Vores personalerum er fyldt med gode grin og sjove indslag, og hver onsdag mødes vi til fælles forberedelse og faglig sparring.

Vi er stolte af, at vores elever trives over landsgennemsnittet, og at vi er blandt de skoler i landet med højeste løfteevne i forhold til elevernes faglige resultater. Det vidner om en skole, hvor både trivsel og læring går hånd i hånd. Derudover har vi i en længere periode haft kommunens laveste sygefravær blandt medarbejderne, hvilket afspejler et sundt og bæredygtigt arbejdsmiljø.

Du får adgang til vores velindrettede forberedelsesrum, hvor vi idé- og kompetenceudvikler sammen. Vi har et stort vejlederkorps, der understøtter undervisningen gennem co-teaching og andre støttende tiltag i klasserne – så du står aldrig alene med opgaven.

Vi er en ICDP-certificeret skole, hvilket betyder, at vi arbejder systematisk med at styrke de relationelle kompetencer hos både lærere og elever. ICDP (International Child Development Programme) er en pædagogisk tilgang, der har fokus på at fremme børns trivsel og udvikling gennem positive og anerkendende relationer. Som lærer bliver du klædt på til at møde eleverne med empati, respekt og forståelse – og til at skabe et trygt læringsmiljø, hvor alle føler sig set og hørt. Vi arbejder med ICDP i både undervisning, forældresamarbejde og kollegial sparring, og det er en integreret del af vores skolekultur.

Vi arbejder desuden med projektbaseret læring (PBL) 10 uger om året. Vi tror på, at stærke relationer og høj faglighed går hånd i hånd – og vi møder ind hver dag med et smil (og en god kop kaffe). Vores elever er nysgerrige, engagerede og bidrager aktivt til både det faglige og sociale liv på skolen.

Som nyansat bliver du tilknyttet en mentor, der hjælper dig godt i gang med jobbet, opgaverne og kulturen. Du får desuden et supervisionsforløb med din nærmeste leder og deltager i et introduktionsforløb i kommunen. Vi tilbyder også en ICDP-uddannelse på niveau 1, så du bliver godt klædt på til at arbejde med relationskompetence i praksis.

Vi søger dig, som:

  • Er uddannet lærer og brænder for at gøre en forskel.
  • Har en anerkendende tilgang og skaber tryghed og trivsel i klassen.
  • Er nysgerrig på digitale læremidler og nye undervisningsformer.
  • Har lyst til at indgå i et stærkt fagligt og socialt fællesskab.

Praktiske oplysninger

Stillingen er på fuld tid med 25 lektioner om ugen. Er du nyuddannet, starter du med 23 lektioner. Ansættelse pr. 1. december 2025 eller efter aftale.

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. Vi indhenter børne- og straffeattester samt referencer fra tidligere ansættelser i forbindelse med ansættelsen.

Ansøgningsfristen er søndag den 19. oktober 2025

Vi holder løbende samtaler i uge 43.

Er du blevet nysgerrig og vil du vide mere om jobbet, dagligdagen eller noget helt tredje, så kontakt afdelingsleder Dilek Dalan på 20432081.

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

Log ind