Bliv en del af Gribskolen afdeling Tingbakken – en skole med ambitioner om at skabe en ny fortælling om læring og udvikling! En af vores dygtige lærere går på pension og derfor søger vi en lærer til matematik, N/T og idræt til indskoling og mellemtrin med opstart 1. december 2025 eller senest derefter – senest 1. januar 2026.Gribskolen afdeling Tingbakken er placeret midt i det skønne Nordsjælland med skoven og Esrum Kloster som nabo.
Tingbakken er en skole, hvor vi tør tænke nyt, udfordre de traditionelle rammer for undervisning og skabe en skole, der er relevant og meningsfuld for både elever og lærere i det 21. århundrede. Vi er i gang med en spændende udviklingsproces, hvor vi skaber en mindre traditionel skole med et stærkt fokus på selvstyrende teams, hvor lærere har stor indflydelse på deres undervisning, deres egen hverdag og skolens overordnede udvikling.
Vi tror på, at elever lærer bedst, når de er engagerede, udfordrede og føler sig som en del af et stærkt og inkluderende fællesskab, hvor der er plads til forskellighed, nysgerrighed og kreativitet. Vi søger en engageret og innovativ lærer til vores indskoling/mellemtrin, der vil være med til at skabe en undervisning, hvor trivsel og elevinddragelse er i centrum.
Lærer 4. - 5. klasse:- Dine fag bliver NT, matematik og idræt, og du vil udforske, hvordan disse fag kan bidrage til at udvikle elevernes logiske tænkning, kreativitet, kropslige intelligens og evne til at samarbejde. Har du linjefag eller undervisningserfaring i engelsk eller praktiske fag, hører vi også gerne fra dig.
Vi tilbyder:- En arbejdsplads med et stærkt fokus på fællesskab, faglighed og trivsel, hvor vi aktivt arbejder med vores værdier for at sikre, at de er levende, relevante og afspejler vores elevers behov og skolens udvikling, og for at sikre, at vi er en relevant og attraktiv arbejdsplads for vores medarbejdere.
- Muligheden for at være med til at forme en skole i bevægelse, hvor vi arbejder med selvstyrende teams og en mindre traditionel struktur, der giver dig reel indflydelse på din egen hverdag, din undervisning og skolens overordnede udvikling.
- Et inspirerende og støttende kollegialt miljø, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og udvikler os sammen, og hvor dine ideer og tiltag værdsættes og bidrager til vores fælles udvikling.
- En åben og anerkendende dialog, hvor refleksion er en naturlig del af vores hverdag, og hvor vi lærer af både succeser og udfordringer, og hvor vi har fokus på at skabe et positivt og udviklende arbejdsmiljø.
Vi forventer, at du:- Er en engageret og innovativ lærer, der tør udfordre traditionelle undervisningsmetoder, eksperimentere med nye læringsformer og skabe inspirerende læringsrum for eleverne.
- Har en åben og udadvendt tilgang, er nysgerrig på elevernes perspektiver og har en god portion humor, der kan bidrage til en positiv og inkluderende atmosfære.
- Har fokus på elevernes faglige og personlige udvikling og tror på, at alle elever har potentiale til at lære, udvikle sig og bidrage til fællesskabet.
- Er relationsstærk og kan skabe et trygt og inkluderende læringsmiljø, hvor alle elever føler sig set, hørt, værdsat og respekteret for dem, de er.
- Trives med at arbejde i teams, dele din viden og erfaringer og bidrage aktivt til den fælles udvikling af skolen og vores pædagogiske praksis.
Vil du være med til at skrive den næste side i Tingbakkens historie og være med til at skabe en skole, der gør en forskel? Det praktiskeStillingen er en fuldtidsstilling. Ansættelse sker efter gældende overenskomst. Der er indgået en lokalarbejdstidsaftale mellem Gribskov Kommune og Danmarks Lærerforening Halsnæs-Gribskov. Vi gør opmærksomme på, at vi i forbindelse med ansættelse vil indhente børne- og straffeattest.
Vil du høre mere, kan du kontakte afdelingsleder Eydna Vidtfeldt telefon 72 49 90 54.
Ansøgningsfrist og samtalerDer er frist for ansøgning torsdag den 2. oktober 2025.
Samtalerne afholdes onsdag den 8. oktober 2025
Det er en forudsætning for ansættelse i Gribskov Kommune, at du kan oplyse minimum en reference.
Ansøgninger modtages kun elektronisk via knappen 'Søg stillingen'.
Gribskov Kommunes værdier
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · FleksibilitetAlle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger.