Matematiklærer til Dueholmskolen

fuldtid
Matematiklærer til Dueholmskolen
  • Morsø Kommune
  • 7900 Nykøbing Mors

Dueholmskolen søger en dygtig og engageret matematiklærer

Går du med en drøm om at blive en del af Dueholmskolen i Nykøbing Mors? 
Så har du nu muligheden for at blive en del af en dynamisk, inspirerende og faglig stolt skole, der fra og med sidste skoleår har valgt at gå nye veje i den pædagogiske udvikling.

Dueholmskolen søger en engageret og faglig og didaktisk dygtig matematiklærer til udskolingen. Hvis du samtidig er matematikvejleder, vil det kun være et plus. 

Stillingen er på fuld tid og med tiltrædelse pr. 1. oktober 2025 - eller snarest derefter.

Dine arbejdsopgaver vil være i tæt samarbejde med skolens lærere og skolepædagoger med fokus på at skabe faglig og social trivsel således, at alle børn og unge bliver så dygtige de kan og oplever sig efterspurgte af såvel klasse-fællesskabet og i fællesskaberne på tværs af klasser og årgange. 

Vi har selvfølgelig store forventninger til dig som kommende kollega. Nogle af vores forventninger er, at du:

  • Er faglig dygtig og brænder for dit fag og for at undervise unge mennesker
  • Er autentisk, rolig og professionel i det relationelle arbejde
  • Er inspirerende, imødekommende og tillidsvækkende, og har et glimt i øjet 
  • Ser forskelligheder og mangfoldighed som en mulighed og styrke
  • Er kommunikativ og relationel stærk, og kan sætte rammen 
  • Er nysgerrig og modig
  • Ser samarbejdet med kolleger som en styrke
  • Følger dine opgaver til dørs og er vedholdende
  • Er dygtig til at bevare overblikket og til at sige “pyt”, når det efterspørges

Vi ved, at lærere og pædagogers engagement og trivsel smitter positivt af på løsningen af vores kerneopgave. Derfor tilstræber vi også at være en god og attraktiv arbejdsplads, hvor der er plads til det kollegiale, medbestemmelse, fleksibilitet og en attraktiv løn. 

Vi tilbyder en fantastisk, spændende og kompleks arbejdsplads og skole, hvor mulighederne er mange, og hvor der er højt til loftet. Vi er en veldreven skole med fantastiske rammer for læring, og vi står alle klar til at møde og hjælpe dig godt til rette i din nye stilling. 

Dueholmskolen har ca. 700 elever fordelt fra 4.- til 9. klasse. Hertil kommer 10’eren og STU Mors. Vi er godt 90 medarbejdere på skolen.

Løn efter gældende overenskomst. 

Der er ansøgningsfrist mandag den 25. august 2025 kl. 12.00. Du skal sende din ansøgning med relevante bilag elektronisk via www.morsoe.dk

Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler onsdag den 27. august fra kl. 14.00. 

For yderligere spørgsmål om stillingen er du velkommen til at ringe til Lars Zedlitz Alberg på telefon 9970 6075 . 

Log ind