Matematik og Fysik/Kemi - lærer

fuldtid
Matematik og Fysik/Kemi - lærer
  • BØRNENES FRISKOLE
  • Næringen 98, 8240 Risskov

Børnenes Friskole i Risskov/Århus Nord søger pr. 1/8 2025 en lærer på fuld tid, der kan undervise i matematik og fysik/kemi i udskolingen samt natur-teknologi.

Børnenes Friskole er en Lilleskole med ca. 30 ansatte og 215 børn, fordelt på et spor fra 0.-9. klasse. På vores skole vægter vi kombinationen mellem glæde og læring højt, og vi er meget bevidste om, at vores værdier skal være synlige og aktive i det, vi laver:

Udfordrende & trygt miljø

Kreativitet

Demokrati

Fællesskab

Kritisk konstruktiv tilgang til verden

 

Vi glæder os til at byde velkommen til en ny kollega, som…

● har linjefag i fysik/kemi og kan undervise i matematik.

● er tunet ind på praktisk undervisning, hvor hovedet, hænderne og kroppen arbejder sammen og hvor leg, kreativitet og eksperimenterende tilgange indgår i den daglige undervisning.

● er fagligt stærk inden for natur-teknologi og natur generelt. Du er sådan en, der elsker at pille i jordbunden og skovtæppet for at møde kloden og dens liv.

● vil indgå i vores kludetæppe og udfordre os ☺

 

Du skal primært undervise i….

● matematik i udskolingen og mellemtrin

● fysik/kemi og evt. andre naturfaglige fag i udskolingen

● natur og natur-teknologi i indskolingen og på mellemtrinnet.

…og så skal du have lyst til at være klasselærer, samt at tage på lejrskole i ind- og udland.

 

Som en del af naturfagsgruppen får du en central rolle i udviklingen af skolens helt nye værdi-søjle: NATUR, som vi lige nu er i fuld gang med at etablere. Vi skal have solceller, skolehaver samt inde- og ude- væksthuse, som samlet set skal være en inspirerende og eksperimenterende “legeplads” for børn og voksne på skolen - både i skoletiden og i fritiden (bl.a. sfo’en). Der bliver i den forbindelse rig mulighed for konkret samarbejde mellem flere kolleger og klasser, men også med folk uden for skolen.

Skolens to andre søjler er MUSIK og BILLEDKUNST , som sammen med NATUR æltes sammen både direkte med hinanden, men også ind i skolens øvrige fag. Vi er vilde med projektarbejde, fællesskab og at lave fed skole med hinanden, med børnene og med vores forældre. Læs og se mere om os på www.boernenesfriskole.dk  og www.facebook.dk/boernenesfriskole 

Vi ser frem til at læse din ansøgning, se hvem du er og høre, hvad du tænker om vores værdier.

Vi glæder os til at arbejde sammen med dig.

Ansøgning modtages kun digitalt. Mærket “Fysik/Kemi-ansøgning” til kontoret@boernenesfriskole.dk inden fredag d. 23. maj ‘25 kl. 12.00. Der afholdes samtaler tirsdag d. 27. maj i tidsrummet 14 - 18.

For uddybende spørgsmål kontakt kontoret på 21849522.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem LC og Finansministeriet

Børnenes Friskole, Næringen 98, 8240 Risskov.

Log ind