Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
I Specialområde Hjerneskade er vi i rivende udvikling og midt i en spændende tid. Det betyder, at vi nu udvider teamet og har flere ledige stillinger slået op samtidigt. Vi investerer i faglighed, samarbejde og kvalitet – og søger derfor nye kolleger, der vil være med til at præge fremtidens løsninger sammen med os.
Vi ønsker bl.a. at styrke vores fokus på matchning og kommunesamarbejde og søger derfor en engageret og fagligt stærk matchningskonsulent. I samarbejde med vores nuværende matchningskonsulent vil du spille en central rolle i at matche borgere på tværs af vores dag-, døgn- og rehabiliteringstilbud i Region Midtjylland.
Om stillingenSom matchningskonsulent bliver du en nøgleperson i Specialområde Hjerneskade. Du vil arbejde tæt sammen med vores afdelinger, kommunale sagsbehandlere, borgere og deres pårørende. Din rolle er både koordinerende og rådgivende, og du vil være med til at sikre, at vi finder de bedste løsninger for alle parter. Derudover vil du sikre gennemsigtighed i vores faglige indsatser gennem borgerskemaer.
Vi forventer, at du kan arbejde selvstændigt og planlægge din egen arbejdsdag. Samtidig skal du trives i en alsidig og kompleks rolle, hvor samarbejde er nøglen til succes.
Vi søger en socialrådgiver til vores tværfaglige matchningsteam, hvor du vil supplere vores nuværende matchningskonsulent med baggrund som ergoterapeut. Sammen vil I arbejde tæt sammen, hvilket skaber fleksibilitet og styrke i opgaveløsningen.
Vi tilbyder dig:Som tovholder for matchning vil du være kontaktperson for kommunale sagsbehandlere. Du skal vurdere anmodninger, holde overblik over ledige pladser og borgere på venteliste samt udarbejde tilbud i tæt samarbejde med afdelingslederne. Din rolle kræver, at du har fingeren på pulsen i forhold til kommunernes behov, lovgivningen og generelt holder dig fagligt opdateret.
Om stillingen og ansøgningStillingen er på 37 timer ugentligt med løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Har du et ønske om en anden arbejdstid, hører vi også gerne fra dig – lad os tage en dialog om mulighederne.
Ansøgningsfrist den 20. maj 2025. Vi holder løbende samtaler.
Tiltrædelse efter aftale, men gerne den 1. juli 2025.
Læs mere om Specialområde Hjerneskade på www.soh.rm.dk. Har du spørgsmål, er du også velkommen til at kontakte matchningskonsulent Lone Sørvad Jeppesen på tlf. 2018 5704.
Stillingen skal søges online via Region Midtjyllands hjemmeside: www.rm.dk/job. Vi ønsker, at du vedhæfter dit uddannelsesbevis og relevante referencer.
Vi forventer, at du har kørekort og adgang til egen bil, da der vil være kørsel i forbindelse med stillingen.
Om Specialområde HjerneskadeSpecialområde Hjerneskade er Region Midtjyllands tilbud til voksne med erhvervet hjerneskade. Specialområdet er organiseret under Socialområdet, og er ét ud af otte specialområder. Specialområde Hjerneskade består af fem døgntilbud, et rehabiliteringstilbud og dagtilbud, som alle er geografisk placeret i Østjylland.
Området er fagligt stærkt, i vækst og leverer specialiserede indsatser i tæt samarbejde med afdelingsledere, områdeledelse og specialområdets konsulenter. Dine arbejdsopgaver vil derfor variere over tid.
Områdeledelsen, ledelsessekretariatet samt vores faglige udviklingsafdeling er placeret på Engtoften i Viby J - her vil du også få din faste base med kørsel ud til vores afdelinger.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.