Håndværk kan betyde og være mange ting.
Hos os betyder det alt - og det har det gjort siden 1908, hvor Carl Hansen grundlagde sit firma i Odense. I dag kombinerer vi de klassiske håndværksmæssige dyder med moderne teknologi - og resultatet taler sig eget sprog.
Carl Hansen & Søn har de seneste år investeret betydeligt i ny og moderne produktionskapacitet.
Til at understøtte vores positive vækst, søger vi nu maskinsnedker til 4-dags aftenhold i vores maskinværksted i Gelsted med følgende arbejdstider:
Man – Tors 14.45 – 00.00
Vi søger medarbejdere med følgende profil
Faglærte og ufaglærte maskinsnedkere
Gerne med erfaring med CNC-styrede træbearbejdningsmaskiner
Du kan arbejde selvstændigt og er selvkørende efter endt oplæring.
Du har øje for de små detaljer og en høj kvalitetssans.
Du er fleksibel i forhold til arbejdsopgaver så afdelingen kan nå produktionsmål
Mødestabil og med stort engagement for jobbet og virksomheden.
Arbejdssted
Gelsted på Vestfyn.
Vi tilbyder
Virksomheden har lagt en ambitiøs vækstplan, som skaber udvikling og en spændende hverdag for alle medarbejdere.
Vi tilbyder gode og ordnede arbejdsforhold i en virksomhed med en positiv atmosfære og uformel omgangstone. Vi har tilbud om sundhedsordning, lækker og sund kantineordning, frugtordning og motionsrum og mulighed for at benytte virksomhedens massør i arbejdstiden. Derudover har vi en aktiv personaleforening.
Løn og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst samt lokalaftale.
Interesseret?
Kunne jobbet som maskinsnedker hos Carl Hansen & Søn være din næste udfordring, så send en ansøgning ved at klikke på søg nedenfor.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte HR Partner Hanne Jacobsen på telefon 23835946.
Ansøgninger behandles løbende.
Ansættelsesstart Hurtigst muligt eller efter aftale