Som person er du kvalitetsbevidst, har ordenssans og teknisk flair. Vi forventer, at du har erfaring som operatør i industrien, og ser det som en stor fordel, hvis du fra tidligere job har erfaring med natholdsarbejde.
Du får en plads på holdet i en international vækst-virksomhedHar du lyst til at være vores nye medarbejder, så tilbyder vi dig attraktive ansættelsesforhold med stort fokus på trivsel i dagligdagen, gode muligheder for efteruddannelse, kantineordning og personlig sundhedssikring.
AnsøgningKlik på knappen 'Søg stillingen' herunder og send din ansøgning hurtigst muligt, da vi behandler ansøgninger løbende og besætter jobbet, så snart den rigtige kandidat er fundet.
Vikan udvikler, fremstiller og markedsfører professionelle rengøringsløsninger som hjælper til at gøre fødevareindustrien og andre hygiejnefølsomme miljøer renere og sikrere. Som førende inden for forskning og produktudvikling har Vikan gennem årtier sat standarden for effektive, holdbare rengøringsrekvisitter og avancerede ydelser. Et indgående kendskab til rengøringsstandarder, -metoder og -teknologier kombineret med en unik model for innovation sammen med kunderne betyder, at Vikan er den klart førende inden for hygiejniske rengøringsløsninger verden over. Vikan har eksisteret i over 120 år med hovedsæde i Skive. Vikan er en global markedsleder i branchen og servicerer over 90 lande og har ca. 250 ansatte fordelt på 9 lande. Integritet, Omhu, Nytænkning og Drive er virksomhedens kerneværdier. Læs mere på Vikan.com