Marketingmedarbejder til kreativ virksomhed i Silkeborg

fuldtid
Marketingmedarbejder til kreativ virksomhed i Silkeborg
  • Anla A/S
  • Nørreskov Bakke 107, 8600 Silkeborg
Er du passioneret omkring at skrive og skabe engagerende content? Vil du arbejde med content, nyhedsbreve og produkttekster i en kreativ virksomhed? Om Anla A/S

Anla A/S er en specialiseret leverandør til alle med en passion for kreativ udfoldelse – fra private entusiaster og kunstnere til professionelle kunsthåndværkere, undervisere, skoler og institutioner. Vi driver tre webshops: anlacreative.dk, anlaglas.se og art-de-vinci.dk, og tilbyder et bredt sortiment af råvarer og materialer til glaskunst, keramik og maleri. Vores fysiske butik i Silkeborg byder kunder velkommen til at opleve materialerne på nært hold, få personlig rådgivning og lade sig inspirere blandt farver, værktøj og spændende udstillinger.

Med fokus på både kvalitet og inspiration forhandler Anla A/S førende brands inden for kunstneriske materialer, for eksempel Botz glasur, Bullseye glas og Amsterdam kunstmaling. Ud over materialer tilbyder virksomheden også ovne, specialværktøj og inspirerende kurser, der understøtter udviklingen af kreativ kunnen og faglig viden.

Hos Anla A/S er nøgleordene kreativitet, passion, viden - grundlaget for at skabe et unikt og inspirerende univers for alle, der brænder for kunst og håndværk.

Jobbet

Som Marketingmedarbejder vil du indgå i et marketingteam på 3 personer. Du får ansvaret for at skabe content til vores tre hjemmesider. Dine arbejdsopgaver inkluderer:

  • SoMe-content: Planlægning, oprettelse og vedligeholdelse af engagerende indhold til vores sociale medieplatforme.

  • Nyhedsbreve: Udarbejdelse af tekster, opsætning og udsendelse af målrettede og fængende nyhedsbreve til relevante modtagergrupper.

  • Produkttekster: Skrivning og opdatering af produkttekster til vores webshop.

  • Deltagelse i messer: Praktisk og kreativ støtte ved planlægning og gennemførelse af messer og events.

  • Ad hoc marketingopgaver: Deltagelse i øvrige marketingaktiviteter og projekter.

Der er i høj grad mulighed for, at du kan være med til at udvikle stillingen.

Hvem er du?

Vi søger en kollega med gå på mod og en hands-on tilgang. Din baggrund er inden for marketing eller kommunikation. Du er enten helt nyuddannet eller har et par års erfaring. Erfaring med Shopify, Klayvio og Meta er en fordel, men ikke et krav.

Som person er du kreativ og har lyst til at bidrage til vores dynamiske team. Det vigtigste er, at du elsker at skrive og kan udfolde dine idéer i vores kreative univers.

Vi tilbyder

Hos os bliver du en del af et team med et godt arbejdsmiljø og en uformel kultur. Vi har korte beslutningsveje og hjælper hinanden med at nå i mål.

Vi tilbyder fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer.

Lyder det som noget for dig?

Send dit CV og en motiveret ansøgning ved at klikke på ”Søg stillingen”. Alle henvendelser behandles fortroligt. Konsulentvirksomheden PeopleTools deltager i rekrutteringen.

Inden en eventuel anden samtale vil du få udleveret en case og blive bedt om at udfylde en personprofil og kognitiv test. Vi afholder løbende samtaler og ønsker opstart hurtigst muligt.

Har du spørgsmål, kan du kontakte:

Log ind