Om os:
United Spirit Nordic er en dynamisk virksomhed, der arbejder med at skabe rejsedrømme gennem PR, salg og markedsføring af udenlandske destinationer, krydstogtselskaber og hoteller. Vores team er passioneret og engageret, og vi har brug for en struktureret og proaktiv person til at styrke vores marketingafdeling.
Stillingen:
Vi søger en motiveret og lærevillig marketingkoordinator, der brænder for at komme i gang med en karriere inden for marketing. Du vil indgå som et vigtigt bindeled mellem vores salgs- og PR-team og få hands-on erfaring med at eksekvere en bred vifte af marketingopgaver for vores spændende kunder.
Dine primære arbejdsopgaver vil være:
● Kampagneeksekvering: Arbejde tæt sammen med både salgs- og PR-team for at eksekvere på kampagner for vores kunder.
● Newsletter: Udarbejdelse af indhold og opsætning af nyhedsbreve.
● Sociale medier: Assistere med planlægning, udarbejdelse og publicering af indhold til sociale medieplatforme.
● Indholdsopdatering: Holde vores website og andre digitale platforme opdaterede med nyt og relevant indhold.
● Analyse og rapportering: Indsamle data og bidrage til rapporter over marketingaktiviteter.
● Administrative opgaver: Diverse understøttende administrative opgaver
Kvalifikationer:
● Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund inden for marketing, kommunikation, e-handel eller lignende.
● Du har et godt kendskab til digitale platforme og sociale medier.
● Erfaring med et CMS (f.eks. WordPress) og et e-mail marketingværktøj (Hubspot) er en fordel, men ikke et krav.
● Du er selvstændig, struktureret og tager initiativ.
● Du har gode skriftlige kommunikationsevner på dansk og engelsk. Du er en holdspiller, der trives med at arbejde i et dynamisk og omskifteligt miljø.
Vi tilbyder:
En spændende mulighed for at starte karrieren i en virksomhed med stort udsyn og et stærkt fagligt miljø. Vi sørger for grundig oplæring, og du vil få rig mulighed for at udvikle dine færdigheder og vokse med ansvaret.
Interesseret?
Send din ansøgning til christine@unitedspiritnordic.com
Vi indkalder løbende til samtale. Ansættelse pr. 1. oktober eller hurtigst muligt herefter.
Vi glæder os til at høre fra dig!