🎯 Marketingansvarlig (med CMO-ambitioner) søges til Start Up

fuldtid
🎯 Marketingansvarlig (med CMO-ambitioner) søges til Start Up
  • ScandiMate ApS
  • Sonnesgade 9, 8000 Aarhus C

Kan du klippe en video sammen, der får folk til at stoppe med at scrolle?
Har du tilmed ambitioner om at blive CMO – men er klar til at tage ejerskab for marketing fra dag ét? Vil du være en del af et startup i rejsebranchen, som intet andet?

Vi er snart klar til at rulle vores koncept ud i hele verden – og vi har brug for dig til at hjælpe os med at vise verden, hvad det hele drejer sig om. Så læs videre 👇

🌍 Hvem er vi?

Vi er ScandiMate ApS – og vi hjælper danske håndværkere med at få det vildeste arbejdseventyr i Australien, New Zealand og Canada.

Hos os er man ikke bare “kunde i et rejsebureau”. Man bliver en ScandiMate – en del af et stærkt fællesskab af faglærte eventyrere, der vil noget mere med deres fag og deres liv.

Vi tilbyder mere end en rejse – vi giver adgang til en livslang klub af modige og nysgerrige eventyrere, der alle har udforsket verden igennem deres fag og ikke blot som turister.

📣 Hvad skal du lave?

Du bliver vores marketingwizard – klar til at eje, forme og drive hele vores marketingindsats
(selvfølgelig i samarbejde med vores marketingbureau og med support fra resten af teamet).

Dine opgaver bliver bl.a.:

  • Være med til at udvikle og eksekvere en samlet marketingstrategi (vi hjælper dig)
  • Optage og redigere videoindhold (du er bag kameraet – medmindre du har lyst til at være foran)
  • Skabe engagerende content til sociale medier, e-mails og hjemmeside
  • Tænke kreativt og levere visuelt stærkt indhold – du har styr på det grafiske
  • Skriver godt og fx kunne flække et nyt nyhedsbrevs flow sammen på en forlænget weekend

🧠 Hvem er du?

Du er ikke bare “en marketingmedarbejder”. Du er en, der vil tage ansvar, og som drømmer om at bygge noget op fra bunden – og vokse ind i en ledende rolle. Skriv navnet på Australiens hovedstad øverst i din ansøgning – så ved vi, at du faktisk brænder for muligheden og ikke bare søger det her som én af dine to ugentlige ansøgninger 😉

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med content creation – især videoformat til SoMe
  • Har lyst til at tage ansvar for hele marketingfunktionen
  • Er kreativ, initiativrig og har øje for både æstetik og performance
  • Er ambitiøs og vil udvikle dig mod en CMO-rolle på sigt.
  • Vigtigst: Du har ild i øjnene og en “can do”-attitude – kompetencer kan tilegnes, men drive skal du selv komme med

Bonus, hvis du har erfaring med:

  • E-mail automation
  • Branding eller performance marketing

🍻 Hvad tilbyder vi?

  • En nøglerolle med masser af frihed og ansvar
  • Mulighed for at sætte dit præg på hele vores brand og strategi
  • En uformel kultur med højt til loftet og plads til vilde idéer
  • Vækstmuligheder i takt med at virksomheden vokser
  • Kontor i Aarhus C

🛠 Klar til at bygge noget, der gør en reel forskel for danske håndværkere?

👉 Send os en ansøgning, portfolio – eller bare en video, der viser hvem du er og hvad du kan – Ansøgning kun herunder:

https://forms.monday.com/forms/24e11d6fefecc9602845fbc14b80d864?r=euc1

Log ind