Erwin Hymer Group er en af Europas største producenter af autocampere og campingvogne. De forskellige brands spænder over alt fra entry-level til premium klassen. Erwin Hymer Group Nord er ansvarlig for salget i Skandinavien og fungerer som bindeled mellem fabrikkerne og de mange forhandlere i Danmark, Norge og Sverige. Hovedkontoret ligger i Vejle og er bestående af 12 kolleger.
Du bliver en del af et fagligt stærkt marketingteam, bestående af 3 kollegaer. Her får du en selvstændig rolle med ansvar for den fortsatte udvikling og drift af alle marketingsaktiviteter, på 3 brands som forhandles i Danmark, Sverige og Norge. Du kommer til at arbejde tæt sammen med salg, hvor I i fællesskab har fokus på relevante initiativer og dermed sikrer hurtig handling. Vejen til succes for dig, skabes ved at være en drivende og udviklende kraft, hvor du er proaktiv og har et åbent og relationsskabende mindset som gør, at samarbejdet på tværs af koncern, brands og forhandlere altid flyder så optimalt som muligt.
Det er afgørende, at du motiveres i en bred rolle med det fulde ansvar for egen forretning – hvortil erfaring med budgetstyring samt forhandling af det årlige markedsføringsbudget er en vigtig faktor. Det er naturligt for dig at være en del af strategien men også at køre opgaverne i mål.
I forbindelse med udvælgelsen vil vi især vægte:
Vi forstiller os at du har flere års erfaring fra en lignende stilling. Du er kreativ og stærk i hele det online univers og måske har du endda erfaring med offline markedsføring, som også er under din paraply. Din karriere har vist, at du igennem et højt fokus, en god struktur samt en skarp planlægning kan skabe gode langsigtede resultater.
Interesseret?
Kan du se dig i denne stilling? Og vil du sætte dit passionerede aftryk på Erwin Hymer Groups brands? Så ansøg hurtigst muligt og få mulighed for at blive en del af succesfuld virksomhed, som nyder at give kunder verden over unikke rejseoplevelser.
Du søger jobbet ved at anvende ”søg jobbet”-funktionen nedenfor.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Selectors® på telefon 7210 0030.