Vi har vokseværk og søger derfor flere dygtige folk til vores team!
Jobbet
Vi bor i Svendborg, men vi – og i særdeleshed vores teknikere, opererer Worldwide.
Dit job vil typisk foregå om bord på vores kunders skibe i DK eller udlandet og kan f.eks. være
• installation af topmoderne udstyr
• klargøring af udstyr
• opdatering af udstyr og software
• fejlfinding
• reparation
• årlige syn
Herudover vil du fra vores kontor i Svendborg fungere som generel support til vores serviceafdeling, vores datterselskab og øvrige samarbejdspartnere, samt assistere kunder og kolleger med remote services.
Du vil få en grundig produktoplæring og træningskurser i Danmark og udlandet.
Kvalifikationer
Din indgangsvinkel til jobbet kan være elektronik-fagtekniker, elektriker med interesse for IT og elektronik, svagstrømsingeniør, tekniker eller autodidakt IT- eller elektronik”nørd”.
Du er dygtig, ansvarsbevidst og serviceminded, og taler og skriver både dansk og engelsk. Du arbejder selvstændigt med stor omhyggelighed og grundighed, du holder styr på dine ting, og du har ingen problemer med at arbejde under tidspres.
Du kan lide at møde med ”pas og skiftetøj” i tasken, klar til hurtigt at kunne rykke ud til vores kunder.
Kendskab til, eller interesse for, den maritime branche er en stor fordel.
Du har kørekort og en ren straffeattest.
Vi tilbyder
Et job hvor få dage er ens, og hvor der er gode personlige og faglige udviklingsmuligheder.
Vi har en god, sund og spændende arbejdsplads i en dansk internationalt orienteret virksomhed, med gode og hjælpsomme kolleger og frihed under ansvar.
Du bliver en del af et team, hvor engagement, fleksibilitet og ansvarsbevidsthed er i højsædet -sammen med godt humør og daglig trivsel.
OBS Vi indkalder løbende til samtaler og processen stopper, når vi har fundet den rigtige person.
Kørekort: B (Almindelig bil)
Der er 1 ledig stilling