Manager for System & Equipment

fuldtid
Manager for System & Equipment
  • CAPAX RECRUITMENT ApS
  • Orientkaj 4A, 2150 Nordhavn

Manager for System & Equipment

Bliv nøgleperson i udviklingen af QC-laboratoriets systemer og udstyr.

Pharmacosmos søger en Manager for System & Equipment til QC-laboratoriet i Holbæk. Stillingen får en central rolle i udviklingen af laboratoriets systemer og tekniske løsninger med særligt fokus på den kommende implementering af et nyt LIMS-system.

Rollen kombinerer projektledelse af et strategisk vigtigt digitaliseringsprojekt med ledelsesansvar for et mindre, specialiseret team, der understøtter laboratoriets daglige drift og tekniske setup.

Om stillingen

Som Manager for System & Equipment får du en alsidig rolle, hvor fagligt hands-on arbejde kombineres med ledelse og projektansvar. Stillingen har to hovedfokusområder:

  • Overordnet projektledelse og implementering af QC-laboratoriets kommende LIMS-system

  • Daglig ledelse af System & Equipment-teamet, der fungerer som serviceteam for de øvrige QC-teams

Du bliver ansvarlig for hele LIMS-rejsen fra leverandørvalg og kontraktforhandling til implementering, validering og efterfølgende drift. Rollen indebærer betydelig indflydelse på valg af løsning og design af systemet, og erfaring med softwareimplementering i et GMP-miljø er derfor en klar fordel.

Derudover indgår stillingen i planlægningen af udvidelsen af laboratoriet i Holbæk, herunder koordinering af udstyrs- og systemflytning i forbindelse med de nye faciliteter, som forventes færdige i 2027.

Som en del af QC’s ledelsesgruppe får du også indflydelse på den strategiske og operationelle udvikling af laboratoriet.

Dine ansvarsområder

  • Overordnet projektledelse og implementering af LIMS-systemet

  • Ansvar for validering og implementering af software i QC-laboratoriet

  • Ledelse og udvikling af System & Equipment-teamet

  • Afholdelse af 1:1- og udviklingssamtaler samt løbende faglig sparring

  • Udarbejdelse, review og godkendelse af valideringsplaner, kvalificeringsprotokoller og rapporter

  • Deltagelse i projekter vedrørende nyt laboratorieudstyr, systemer og forbedringer

  • Planlægning og koordinering af udstyrs- og systemflytning i forbindelse med laboratorieudvidelsen

  • Tæt samarbejde med øvrige QC-teams for at sikre stabile processer og effektiv drift

Din profil

Der søges en kandidat, der trives i krydsfeltet mellem teknik, kvalitet og ledelse, og som formår at skabe struktur og fremdrift i komplekse projekter.

Der forventes, at du har:

  • En relevant uddannelse som farmaceut, ingeniør, cand.scient. eller kemiker

  • Erfaring med implementering af softwareløsninger, fx LIMS, og en stærk IT-forståelse

  • Erfaring med kvalificering af laboratorieudstyr

  • 5-10 års erfaring fra medicinalindustrien eller anden GMP-reguleret produktion

  • Erfaring som formel eller uformel leder

  • Gode kommunikative evner og evnen til at skabe fremdrift

  • Gode dansk- og engelskkundskaber, både skriftligt og mundtligt

Som person er du struktureret, proaktiv og tydelig i din kommunikation. Du evner at skabe tillid, sætte retning og sikre et velfungerende samarbejde på tværs af fagområder.

Pharmacosmos tilbyder

Pharmacosmos tilbyder en spændende stilling i en organisation i vækst, hvor kvalitet, samarbejde og faglig udvikling er i fokus.

Du kan blandt andet se frem til:

  • En nøglerolle i et QC-laboratorium under udvikling

  • Mulighed for at præge og forbedre processer og arbejdsgange

  • Udvidelse af ledelses- og projektlederkompetencer

  • En bred kontaktflade både internt og eksternt

  • Fleksible rammer og ansættelsesvilkår, der matcher kvalifikationerne

Ansøgning

Er du klar til at tage næste skridt i din karriere og få en central rolle i udviklingen af fremtidens laboratorie- og systemløsninger? Så send din ansøgning allerede i dag.

Denne rekruttering varetages af Capax Recruitment. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Vjollca Muaremi på vmu@capax.dk

Der modtages kun ansøgninger via det angivne ansøgningslink. Ansøgninger sendt pr. mail vil blive slettet uden behandling.

Pharmacosmos A/S is a global leader in carbohydrate chemistry and innovative treatments for iron deficiency and iron deficiency anaemia. Building on our foundational expertise in carbohydrate chemistry and cell cycle biology, we develop innovative treatments for unmet patient needs, with a focus on iron metabolism and blood-related disorders. Founded in 1965 and headquartered in Denmark, our team is made up of more than 700 specialists across the UK, Ireland, the Nordics, Germany, the USA, and China. Learn more about Pharmacosmos at pharmacosmos.com.

Log ind