Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Lyshøjskolen i Kolding Kommune søger en engageret og relationskompetent udskolingslærer med faglighed og pædagogisk lyst til at undervise i matematik og biologi – med mulighed for også at dække fag som fx idræt, praktiske/musiske valgfag eller kulturfag.
Om stillingen
Du bliver en del af et stærkt udskolingsteam, hvor samarbejde og fælles ansvar er nøgleord. Vi vægter et bæredygtigt arbejdsmiljø med en balance, hvor der både er plads til individuel fleksibilitet, og hvor der er rammer for, at godt samarbejde kan blomstre.
På Lyshøjskolen arbejder vi målrettet med elevernes faglige udvikling og personlige dannelse – og vi søger en kollega, der brænder for netop dette.
Stillingen indeholder primært undervisning i matematik og biologi. Derudover er der mulighed for også at inddrage andre fagområder, hvis du besidder andre kompetencer eller særlige interesser. Du vil få chancen for at præge den pædagogiske udvikling i udskolingen og indgå i tværfaglige samarbejder.
Vi lægger vægt på, at du:
Hos os får du:
Om Lyshøjskolen
Lyshøjskolen er en moderne og gennemrenoveret skole med 1050 elever og 100 ansatte. Beliggende i naturskønne omgivelser med gode udeområder tilbyder vi et inspirerende læringsmiljø, der understøtter både faglighed og elevernes trivsel.
Vi prioriterer en kultur med plads til nytænkning, fælles refleksion og en høj grad af ordentlighed. Det skal være rart og meningsfuldt at gå i skole – både som elev og som medarbejder.
Har du lyst til at være med til at forme fremtidens udskoling sammen med os? Så send os din ansøgning – Vi glæder os til at høre fra dig!
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling med tiltrædelse den 1. august 2025.
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst.
Ansættelsessamtaler
Samtalerne afholdes mandag den 26. maj. Du er meget velkommen til at kontakte os for en uformel snak eller en rundvisning på skolen.
Vil du vide mere?
Kontakt afdelingsleder Ruben Holm Hauge på 51 14 02 41, hvis du har spørgsmål eller ønsker at høre mere om stillingen og skolen.
Ansøgningsfrist
Send din ansøgning og relevante bilag senest mandag den 19. maj 2025 via Kolding Kommunes jobportal.
Overvejer du at flytte til Kolding? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding på www.komtilkolding.dk