Lyngparken Øst søger SSA til aftenvagt

fuldtid
Lyngparken Øst søger SSA til aftenvagt
  • Varde Kommune
  • 6800 Varde

Vil du være med til at skabe et hjem, hvor ældre ikke blot bor – men lever livet med værdighed, mening og glæde?

Vi søger en social- og sundhedsassistent til en fast stilling i aftenvagt, hvor du har medindflydelse på din arbejdstid. 

Lyngparken Øst ligger tæt på Varde by og naturskønne omgivelser. Vi danner rammen om hjem og bolig for 31 beboere, hvor 5 af boligerne er midlertidige boliger. 

Vi har fokus på at skabe et hverdagsliv med indhold og samvær, der tager udgangspunkt i den enkelte beboers interesser, behov og ressourcer. 

Vi tilbyder: 

  • selvvalgt arbejdstid – mulighed for selv at byde ind på sin arbejdstid. 
  • et trygt introduktionsprogram med On-boarding og mentorordning.
  • en glad og positiv arbejdsplads med gode kollegaer og høj trivsel. 
  • et plejecenter med fokus på kerneopgaven.
  • gode muligheder for at præge opgaveløsningen og komme med egne ideer. 
  • en nærværende ledelse.  

Vi søger en social- og sundhedsassistent, der:

  • er ansvarsbevidst og har gode samarbejdsevner.
  • kan arbejde selvstændigt og træffe beslutninger på egen hånd.
  • har en empatisk tilgang til beboer og kollegaer.
  • fleksibel og mødestabil.
  • sikre at vi lever op til vores dokumentationskrav. 

Ansættelsesforhold

Fastansættelse med tiltrædelse efter aftale og senest 1. oktober 2025.

Løn og ansættelsesvilkår følger overenskomst mellem KL og FOA.

Hvis du kommer i betragtning til stillingen, vil der – med dit samtykke – blive indhentet en offentlig straffeattest samt reference fra tidligere arbejdsgiver, da ansættelse er betinget af tilfredsstillende offentlig straffeattest og reference.

Ansøgningsfrist: 24. august 2025.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, så kontakt endelig konstitueret plejehjemsleder Kristina Thorning på tlf.: 79 94 62 10 eller mail krth@varde.dk. Kristina har dog ferie i ugerne 30, 31 og 32. 

Vi glæder os til at høre fra dig!

Log ind