fuldtid
Lykkebo Skole søger børnehaveklasseleder på fuld tid, 25 lektioner om ugen, mere forberedelsestid og mere fleksibilitet i arbejdstiden – vi glæder os til at modtage din ansøgning
Da vi har lavet en ny struktur for vores 0. og 1. årgang, får vi brug for en ekstra børnehaveklasseleder pr. 1. august 2025. Er du uddannet pædagog, og har du erfaring med eller interesse i at arbejde i skole- eller fritidstilbud, er det måske dig, vi søger.
Den nye struktur betyder, at der skal være en børnehaveklasseleder og en lærer i alle timer i hver klasse på både 0. og 1. årgang. Vi har valgt at lave denne struktur for at skabe en bedre overgang for børnene, hvor børnehaveklasselederne følger børnene i to år. Du skal som vores nye børnehaveklasseleder starte i 0. klasse, og efterfølgende skoleår følger du samme klasse op i 1. klasse. Vores børnehaveklasser skal være i skole i 20 lektioner om ugen. Dine resterende 5 lektioner skal du være ekstra-voksen på 2. årgang.
Vi har på Lykkebo Skole netop lavet en ny skoleplan, der betyder, at lærere og børnehaveklasseledere får færre lektioner med undervisning/børnetid og mere forberedelsestid og mere fleksibilitet i deres arbejdstid.
Vi er optaget af arbejdsfællesskabet
Vi planlægger og gennemfører gode læringsforløb med inddragelse af eleverne – både på hele skolen og i team. Vi tænker i årgange og afdelinger. Det betyder konkret, at eleverne både lærer og leger på tværs af både årgang og afdeling – og de har gode relationer til hele afdelingens personale.
Om os
Lykkebo Skole er en folkeskole med lokal opbakning. Skolen ligger i Vigerslev. Vi har ca. 500 elever og 60 ansatte heraf 45 lærere og pædagoger. Skolen er afdelingsopdelt i basisafdeling og overbygning. Vi har en engageret forældregruppe og glade børn fra forskellige miljøer. Vi har et tæt og stærkt samarbejde med fritidsinstitution og klub.
Lykkebo Skole har en stor skolehave, som både anvendes til skolehave for 0. og 1. årgang.
Hvert år har vi fagdage for motion, matematik, dansk, humanistiske fag, sprogdage, naturfaglig dag, billedkunstdag, sangens dag, derudover socialdag, Lykkeby-uge og en tværsuge. Skolen har mange traditioner og fælles tiltag.
På Lykkebo Skole er vi fælles om at være forskellige.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.
Stillingen er fuld tid og med opstart den 1. august 2025.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.
Mere information
Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Søren Friis på 20 62 25 95.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest tirsdag den 3. juni 2025