Lunden søger kompetent planlægger til et velfungerende bo – og aflastningstilbud

fuldtid
Lunden søger kompetent planlægger til et velfungerende bo – og aflastningstilbud
  • Faaborg-Midtfyn Kommune
  • 5792 Årslev
Kære planlægger/booker

Er du god til at have overblik og planlægge?

Sætter du en ære i at være samarbejdsvillig og serviceminded? Så er du den nye planlægger/ booker, vi leder efter.

Den ledige stilling er på 37 timer ugentligt og ønskes besat den 1. juli 2025 eller snarest derefter.

Lunden har to afdelinger med aflastning, børnehuset og unge/voksenhuset. Gæsterne er i alderen 3 – 67 år. Aflastningen benyttes af cirka 70 familier. I det tredje hus har vi et bofællesskab, hvor der pt. bor 6 unge mennesker i alderen 19-25 år. På Lunden er der 50 fastansatte; socialpædagoger, social- og sundhedsassistenter, teknisk administrativt personale, derudover er der ansat 25 tilkaldevikarer.

Gæsterne - som alle er hjemmeboende børn, unge og voksne med betydeligt og varigt nedsat funktionsniveau, har behov for udvidet støtte / vejledning omkring praktiske og personlige forhold, samt støtte til at indgå i sociale relationer.

Jobbet som planlægger/booker indebærer, at du:
  • laver arbejdsplan, som løbende tilpasses i dialog med medarbejdere og afdelingsleder, så den rette bemanding og trivsel for gæster og medarbejdere sikres.
  • har et medansvar for, at vagterne er planlagte jf. overenskomster, lokalaftaler og arbejdstidsreglerne.
  • håndterer uforudsete ændringer såsom sygdom, møder, ferie eller andre akutte behov.
  • kontakt til vikarer.
  • deltager og tager medansvar på de daglige koordineringsmøder ift. arbejdsplanen.
  • er medansvarlig for, at den økonomiske ramme overholdes.
  • udformer nye grundplaner.
  • planlægger og skaber overblik over afholdelse af ferie, FO-dage, afspadsering, normtimer m.m.
  • indberetter løn.
  • varetager bookingen af aflastningen med udgangspunkt i de indgået kontrakter.
  • løbende justerer aflastningsplanerne for gæsterne i samarbejde med pårørende, medarbejdere og afdelingsleder.
  • dagligt har overblik over, hvilke gæster der kommer og hvornår. Denne viden bruges til at vurdere personaleressourcebehovet, som efterfølgende tilpasses i arbejdsplanerne.
Forventninger til dig:
  • du har erfaring med de opgaver, som en planlægger/booker varetager. Din uddannelsesmæssig baggrund er ikke det vigtigste for os. 
  • du er hjælpsom og samarbejdsvillig i samarbejdet med kollegaer og pårørende.
  • du er fleksibel, omstillingsparat og handlingsorienteret.
  • du kan bevare roen i pressede situationer, hvor det går stærkt og der er modsatrettede krav og behov.
  • du kan arbejde struktureret, systematisk, proaktiv og selvstændig i opgaveløsningen
  • du tager medansvar på de daglige koordineringsmøder ift. arbejdsplanen.
  • du har gode it-kompetencer og gerne kendskab til SD Optima, Loop, Outlook og Excel.
Vi tilbyder:
  • du bliver nøgleperson for hele arbejdspladsen.
  • du har daglig kontakt med pårørende.
  • du bliver en vigtig sparringspartner for afdelingslederen.
  • du bliver en del af en arbejdsplads, hvor der høj faglighed, højt til loftet og humor.
  • du får mulighed for relevant kompetenceudvikling.
 Lunden er en del af BO & AKTIV, som omfatter 11 botilbud, 3 interne dagtilbud samt 1 aflastningstilbud beliggende i Faaborg Midtfyn Kommune. Organisationen udgør 235 ansatte - socialpædagoger, sundhedsfagligt personale samt teknisk og administrativt personale.

Lunden er beliggende på Lundegårdsvej 1 i Årslev. Centralt på Fyn, tæt på motorvejen og med gode tog- og busforbindelser.

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Tina Ræbild på tlf. 72536876 (hverdage mellem kl. 8 og 16)

Ansøgningsfristen er torsdag den 22. maj 2025 kl. 12.00

Log ind