Logistikmedarbejdere til Bydækkende Bibliotekslogistik (15-30 timer ugentligt)

deltid
Logistikmedarbejdere til Bydækkende Bibliotekslogistik (15-30 timer ugentligt)
  • Københavns Kommune
  • Borups Allé 177, 2400 København
Trives du med praktisk, fysisk arbejde præget af faste rutiner? Sætter du en ære i ordentlighed og struktur? Kan du bidrage med god energi som en del af et stærkt team?

Så er du måske vores nye kollega!

Om os
Afdelingen Bydækkende Bibliotekslogistik varetager logistikopgaven på 20 biblioteker i Københavns Kommune samt Centralsorteringen, som er lokaliseret i Albertslund. Vi søger flere kollegaer til vores logistikteams på tværs af byen og værdsætter forskellige kompetencer og baggrunde.

Om jobbet
Du bliver tilknyttet ét logistikteam i det daglige, men skal være indstillet på at kunne afløse kollegaer i kortere og længere perioder på tværs af teams og lokaliteter. Din daglige gang vil oftest være på et til to biblioteker.

Opgaverne er alle praktiske og forbundet med materialehåndtering og præsentation af bibliotekets bøger på hylder og udstillinger. Det meste af arbejdstiden bruges derfor på fysisk, manuelt arbejde som består af at sætte bøger på plads, finde bestillinger, sortere bogvogne, oprydning m.v.

Opgaverne

  • Sortering af bøger i korrekt rækkefølge og i følge opstillingsregler
  • Opsætning af bøger i samlingen og på udstillinger
  • Fremfinde bestilte bøger og revidering af samlingen
  • Udstilling af bøger med fokus på den flotte præsentation
  • Oprydning og klargøring
Om dig

Vi forestiller os, at du

  • har god energi og kan lide at arbejde med praktiske og fysiske opgaver
  • er fleksibel og trives med variation i arbejdssteder og opgaver
  • sætter pris på både rutiner og klare arbejdsgange og bidrager gerne til at de fungerer godt
  • er samarbejdsorienteret og kan tage ansvar, både når du arbejder alene og når opgaverne skal løses i fællesskab
  • er tryg ved at bruge IT og smartphone i dit arbejde og har lyst til at lære mere, hvis du ikke allerede kan det hele
  • kan bruge det danske alfabet og er nysgerrig på at lære vores logistiske systemer at kende
  • arbejder systematisk og præcist – eller gerne vil udvikle dig i den retning.
Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har kendskab til biblioteksopgaver.

Ansættelsesvilkår
Stillingerne er på 15-30 timer om ugen, typisk 4-6 timer om dagen.

Ansættelse hurtigst muligt.

Arbejdstiden ligger i hverdage mellem kl. 8.00-17.00 eller i weekenderne kl. 9-15.00. Det forventes, at du kan tage lørdagsvagter eller søndagsvagter, hvis der er behov.

Løn i henhold til gældende HK-overenskomst løntrin 13.

Der indhentes børneattest og straffeattest samt referencer som led i ansættelsesprocessen.

Yderligere information
Vil du vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte teamleder Kim Sørensen på 20 28 17 42.

Søg via linket senest onsdag den 8. oktober 2025
Vi forventer at holde samtaler i uge 42.

Kultur- og Fritidsforvaltningen 
Kultur- og Fritidsforvaltningen er Danmarks største kulturforvaltning. Vores arbejdsopgaver spænder bredt fra idræt, kultur og borgerservice til huslejenævn, folkeregister, vielser og afvikling af valg og folkeafstemninger. I Kultur- og Fritidsforvaltningen arbejder vi for at skabe de bedste rammer for kultur- og fritidslivet i København - og i samarbejde med københavnerne at skabe en by, der lever og udvikler sig. Vi er en politisk ledet organisation og har til opgave at understøtte og udleve politiske beslutninger. Alt sammen med det overordnede formål at give københavnerne et bedre kultur- og fritidsliv og være en åben og professionel indgang til Københavns Kommune.







Log ind