Logistikmedarbejder til Serviceafsnit Roskilde, Servicegruppe Logistik, Sjællands Universitetshospital Roskilde

fuldtid
Logistikmedarbejder til Serviceafsnit Roskilde, Servicegruppe Logistik, Sjællands Universitetshospital Roskilde
  • Region Sjælland
  • Alleen 15 4180 Sorø

Logistikmedarbejder søges til logistikteamet ved serviceafsnittet på Sjællands Universitetshospital Roskilde.

Vi har fart på i logistikteamet og søger derfor en logistikmedarbejder til vores team. Arbejdstiden er typisk mandag til fredag kl. 06.30-13.54 - dog kan aften- og weekendarbejde forekomme i perioder.

Hos os

Hjertet i Serviceafsnittet Roskilde er medarbejderne.
Logistikteamet løser en lang række opgaver, inden for bl.a. affaldshåndtering og -bortskaffelse, medicinudbringning, kørsel af sterile varer og postopgaver.

Serviceafsnittet Roskilde er et travlt afsnit, hvor der er fokus på kvaliteten af den leverede service og den nære kontakt med samarbejdspartnerne. Logistikmedarbejderne er medvirkende til at hospitalet fremstår pænt og sætter en ære i det opgavefelt, det indebærer.

Jobbeskrivelse

Som logistikmedarbejder er dagene afvekslende, hvorfor du også skal kunne være omstillingsparat. Du vil indgå i et tæt tværfagligt samarbejde på tværs af hele hospitalet.

Vi forventer

  • At du har kendskab til computer på brugerniveau
  • At du er udadvendt og serviceminded og sætter en ære i at yde en god service
  • At du er engageret, ansvarlig, mødestabil og fleksibel
  • At du kan omgås mennesker og kan samarbejde
  • At du er kvalitetsbevidst og har ordenssans
  • At du er forandringsvillig og omstillingsparat
  • At du kan tale, læse og forstå dansk
  • Det er et krav har du har kørekort til kategori B
  • Du er i nogenlunde fysisk form, da jobbet består af mange løft og træk

Vi kan tilbyde

  • Faglige og personlige udviklingsmuligheder
  • At blive en del af et dynamisk team, hvor humøret er højt; men samtidigt professionelt.
  • En vanvittig spændende arbejdsplads, hvor der hele tiden sker udvikling

Kan du se dig selv i ovenstående, og synes det er spændende at være på en arbejdsplads, hvor to dage sjældent er ens - og hvor du samtidig er med til at gøre en forskel for patienter og pårørende? Så skynd dig at sende din ansøgning afsted.
Samtaler afholdes løbende; men vi venter også gerne på de rette.

Opstart senest den 1. december 2025.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Log ind