Motiveres du af at yde god service og vil du være en del af en arbejdsplads ud over det sædvanlige? Har du en administrativ baggrund og har du sans for struktur, service og kvalitet? Så har vi en ledig stilling, hvor du kan være med til at fremme udviklingen og få en meningsfuld hverdag når du går på arbejde. Om os Etablissement- og terrænkommandoen har hovedkontor i Hjørring med medarbejdere i hele landet fordelt på 28 etablissementspartnerelementer, hvor vi sikrer en lokal tilstedeværelse og nærhed til brugerne.
Vi leverer og udvikler de fysiske rammer for de militære operative enheder, og de øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet.
Vi håndtere alle forhold som relaterer sig til Facility management, og til det at forvalte faciliteterne lokalt i Ballerup og andre steder på Sjælland.
Om stillingen Gennem din daglige kontakt til brugerne, skaber du gode relationer, og sikre dem en god oplevelse og service i en travl hverdag.
Du har mange forskellige arbejdsopgaver; listen er ikke udtømt, men dine primære opgaver er:
- Håndtering af post
- Daglig betjening af brugere og kunder
- Kontakt til leverandøre i forbindelse med indkøb af ydelser og materialer
- Oprette, afslutte opgaver jobkort til og fra kollegaer
- Etablissement drift
- Fordele opgaver mellem egne kollegaer og brugere
- Udføre dokumentations- og administrationsopgaver
- Administrative ad hoc-opgaver
Om dig Du har en administrativ baggrund med erfaring inden for post og kundeservice.
Du har gode IT færdigheder, formulerer dig godt på dansk og engelsk, og det er et krav, at du har kørekort B.
Som person er du først og fremmest en god kollega, og du værdsætter et godt samarbejde i et miljø med en fri omgangstone på tværs af faggrupper. Du arbejder også gerne selvstændigt med egne opgaver.
Dit hjerte banker for at yde god service. Du tager ansvar for opgaverne, og så går du gerne en ekstra mil for at finde løsninger på den givne situation.
Du har forståelse for processer, og kan rumme en hverdag med mange opgaver og deadlines.
Ansættelsesvilkår Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Ballerup.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Lars Jehl på telefon 2364 5278.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Katrine Glyngbo på telefon 33266 5542.
Ansøgningsfristen er den 23. oktober 2025 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse efter aftale.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Etablissement- og Terrænkommandoen Etablissement- og Terrænkommandoen støtter og servicerer militære og civile myndigheder under Forsvarsministeriet. Vores opgave er at levere og udvikle attraktive fysiske rammer, som er nødvendige for deres daglige virke.
Vi bygger nyt, vedligeholder, driver kantiner og gør rent på tjenestesteder i hele landet.
Vi har på vegne af Forsvarsministeriets koncern ansvaret for det grønne område, der blandt andet omfatter miljø, energi og naturpleje.
Vores hovedkontor er i Hjørring, men vi har medarbejdere i hele landet. Vi er i alt 1600 ansatte, der tæller både civilt og militært ansatte. Vi er en organisation baseret på stærke fagfællesskaber, og vi prioriterer det tværgående samarbejde højt.
• Vi har ansvaret for over 600 lokationer spredt ud over hele Danmark.
• Vi administrer over 6000 bygninger og forvalter øvelsesområder, der samlet set er på størrelse med Mors.
• Vi bygger og vedligeholder i år for knap en milliard og er blandt andet bygherre på store projekter som campus til de nye F35-kampfly.