Løsningsarkitekt til digitale platforme

fuldtid
Løsningsarkitekt til digitale platforme
  • Kredsløb A/S
  • Karen Blixens Boulevard 7 8220 Brabrand

Kredsløb søger en ny løsningsarkitekt til digitale platforme. Vil du være med til at designe og udvikle fremtidens digitale kundeoplevelser i en organisation med et bæredygtigt formål? Har du erfaring med arkitektur, udvikling og integration af komplekse løsninger – og vil du være en del af et stærkt team, der sætter kundernes behov i centrum? 

Så er du måske vores nye løsningsarkitekt i teamet for digitale kundeplatforme. 

Vær med til at skabe fremtidens kundeoplevelser 

Kredsløb arbejder for fremtidens bæredygtige løsninger inden for genbrug, energi og fjernvarme. Vi er ca. 550 medarbejdere, servicerer over 330.000 kunder og håndterer affald for 184.000 husstande i Aarhus Kommune. Vores mål er klart: Det skal være nemt at være grøn. 

I afdelingen Digitale platforme, som er en del af IT, har vi en central rolle i at udvikle de digitale løsninger, som gør det enkelt og trygt for kunderne at være en del af den grønne omstilling. 

Som løsningsarkitekt bliver du en del af en hverdag med både udviklingsopgaver, arkitekturarbejde, drift og tæt samarbejde på tværs af organisationen og med eksterne partnere. 

Dine opgaver og succeskriterier 

Du får ansvar for at udvikle og vedligeholde kundevendte løsninger og den tekniske sammenhæng i vores digitale landskab. Dine vigtigste opgaver bliver: 

  • Udvikling og vedligehold af kundeplatforme (Umbraco hjemmeside og selvbetjeningsløsning) med sikker behandling af kundedata. 
  • Udvikling og vedligehold af understøttende løsninger, fx marketing automation og nye AI-funktioner – altid med sikkerhed indtænkt fra starten. 
  • Udvikling og vedligehold af den kommende CRM-platform samt bidrag til helhedsarkitektur og sammenhæng mellem systemerne. 
  • Design og implementering af API’er samt verifikationsløsninger (Azure Integration Services, MS Entra External ID m.m.). 
  • Deltagelse i backlog, reviews og løbende prioritering. 
  • Samarbejde og sparring på tværs – bl.a. med PO, Marketing & Marked, Kundeservice og eksterne leverandører. 

Succes i rollen handler om at sikre stabile og skalerbare løsninger med høj sikkerhed, der skaber værdi både for kunder og forretningen. 

Din profil 

Vi søger dig, der har en solid teknisk baggrund og trives i en rolle, hvor du både designer og realiserer løsninger. 

Vi forventer, at du har: 

  • En relevant IT-uddannelse (fx datalog, IT-ingeniør, cand.it eller lignende). 
  • Minimum 5 års relevant erhvervserfaring med CMS- og CRM-løsninger, marketing automation, integrationer og API’er. 
  • Erfaring som løsningsarkitekt, tech lead eller lignende, hvor du har scoped opgaver og omsat behov til skalerbare og sikre løsninger. 
  • Stærk erfaring med MS Cloud, Azure, SQL, Azure Functions mv. 
  • Teknisk forståelse og praktisk kendskab til kode. 
  • Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har kendskab til kildesystemer inden for fakturering, veje- og målersystemer samt datahjemtagelsessystemer. 

Som person er du nysgerrig, imødekommende og struktureret. Du er god til at skabe relationer og trives i samarbejdet på tværs. Her vil du passe ind, hvis du motiveres af at skabe værdi for både vores kunder i Aarhus og dine kolleger i hverdagen – og hvis du bidrager til den gode stemning og kultur. 

Vores arbejdsplads 

Kredsløb er den rette arbejdsplads for dig, der er nysgerrig, imødekommende og struktureret. Vi vægter samarbejde og kommunikation højt, og du vil naturligt skabe gode relationer både internt og med vores eksterne samarbejdspartnere. Her vil du trives, hvis du har fokus på at skabe værdi for både vores kunder i Aarhus og dine kolleger i det daglige. Vi tror på, at en god arbejdsplads også handler om trivsel og kultur – derfor glæder vi os til at tage godt imod dig, så du kan blive en del af den gode stemning. Hos os får du en meningsfuld rolle i en organisation med et bæredygtigt formål, et fagligt stærkt og tværfagligt miljø samt mulighed for at præge både arkitektur og kundeoplevelser. Vi prioriterer tæt samarbejde mellem forretning og IT, og du vil møde kolleger og ledere, der vil hinanden det bedste og er oprigtigt interesserede i, at du får en god start. Hertil kommer gode vilkår, fleksibilitet og mulighed for faglig udvikling – alt sammen i dejlige lokaler med udsigt, lækker frokost og en god pendlerbeliggenhed i Aarhus. 

Er du vores nye løsningsarkitekt? 
Send dit CV og en kort, motiveret ansøgning hurtigst muligt og senest d. 29. oktober 2025 til Headhunter, Serina Klejstrup på serina@techparken.dk. Du er også velkommen til at connecte eller tage kontakt via LinkedIn. 

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Afdelingsleder for Digitale Platforme, Laura Møller på laum@kredslob.dk

Forventet tiltrædelse den 1. januar 2026.  
Stillingen er fuldtid og aflønnes efter kvalifikationer.  
Arbejdssted: Karen Blixens Boulevard 7, 8220 Brabrand  

Vi ser frem til at høre fra dig!  

Log ind