Lønkonsulent til Norddjurs Kommune

fuldtid
Lønkonsulent til Norddjurs Kommune
  • Løn,Opkrævning,Bogholderi,Personalejura
  • Torvet 3, 8500 Grenaa
Brænder du for løn og personaleadministration, og har du lyst til at gøre en forskel i en offentlig organisation?
Hos Norddjurs Kommune søger vi en engageret og struktureret lønkonsulent, der vil være med til at sikre korrekt og rettidig lønudbetaling til vores medarbejdere.

Om stillingen
Som lønkonsulent bliver du en del af vores lønafdeling på 10 medarbejdere, hvor vi arbejder sammen i et teambaseret miljø. Vi sidder fysisk sammen, og det er vigtigt, at du trives med en arbejdsform, hvor sparring og fælles ansvar er i centrum.

Du får en alsidig rolle og et medansvar for lønadministration, rådgivning og opgaver relateret til overenskomster og lovgivning. Samtidig har vi fokus på både drift og udvikling og du vil få mulighed for at bidrage til både procesoptimering og projekter.

Dine primære opgaver
  • Lønbehandling og kontrol af lønkørsler
  • Rådgivning af ledere og medarbejdere om bl.a. løn, ferie, barsel og refusioner m.v.
  • Tolkning og anvendelse af gældende overenskomster og aftaler
  • Deltagelse i udviklingsprojekter og andre ad hoc-opgaver
  • Evt. varetagelse af rollen omkring vores kontorelever - herunder rekruttering, skolekontakt og branding/promovering af elevstillingerne

Vi forestiller os, at du
  • Har erfaring med lønadministration, gerne fra det offentlige
  • Har kendskab til relevante systemer og regler (fx KMD Opus, VIRK, ferieloven og barselsregler)
  • Er struktureret, detaljeorienteret og har styr på deadlines
  • Trives med både rutineopgaver og udvikling
  • Har lyst til at fordybe dig i lovgivning og overenskomster
  • Kan kommunikere klart og professionelt – både mundtligt og skriftligt

Vi tilbyder
  • Et fagligt stærkt og hjælpsomt team
  • En spændende og alsidig hverdag med plads til både faglighed og humor
  • Gode muligheder for sparring og kompetenceudvikling
  • Fleksible arbejdsvilkår og fokus på trivsel
  • En meningsfuld rolle i en organisation, der bidrager til velfungerende offentlig service
  • Et godt arbejdsmiljø med fokus på psykologisk tryghed og en uformel omgangstone

I din ansøgning må du gerne komme med eksempler på, hvad nedenstående betyder for dig og hvordan det kommer til udtryk i din arbejdsdag:
  • Struktur og tidsfrister
  • Initiativ og udvikling
  • Tilgang til nye opgaver
  • Professionelt aktørskab

Yderligere oplysninger:
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
  • Afdelingsleder Marianne Fisker, på tlf.: 24 85 08 74
  • Lønkoordinator Kathrine Nielsen på tlf.: 21 33 94 66
Løn- og ansættelsesvilkår:
Efter gældende HK-overenskomst.

Ansøgningsfrist senest den 16. november 2025.
Samtaler afholdes den 20. november 2025.

Vores Norddjurs
I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.

De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden.

Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her

 

Log ind