Brænder du for økonomi, løn og struktur? Sætter du en ære i at yde god service til dine kollegaer og være en stærk sparringspartner økonomisk og administrativt? Og trives du bedst i en hverdag, hvor du både har ansvar, indflydelse og gode kolleger tæt på? Så har vi en stilling, der passer til dig!
Vi søger en selvkørende lønbogholder/bogholder til Ferskvandscentret og AQUA Akvarium & Dyrepark i Silkeborg med tiltrædelse snarest muligt.
Som en del af vores økonomi- og administrationsafdeling bliver du en nøglespiller i en organisation, hvor hotel- og konferenceaktiviteter, erhvervspark, kursusafdeling og dyrepark mødes under ét tag. Du kommer til at arbejde tæt sammen med et mindre team med højt tempo, samarbejde og humor i hverdagen.
Vores økonomiafdeling er en vigtig brik i vores forretning og et ”Shared Servicecenter”, der supporterer hele organisationen og dets vidt forskellige forretningsområder og behov 360 grader rundt.
Dine opgaver
Gage- og lønafregning for medarbejdere på tværs af organisationen
HR-relaterede opgaver såsom lønrefusion, time- ferie- og sygdomsregistrering og overenskomsthåndtering
Selvstændigt ansvar for bogholderi samt debitor- og kreditorstyring af egne forretningsenheder
Afstemning af konti og løbende controlling, herunder hjælp med månedsrapportering og årsafslutning i samarbejde med økonomichef
Bidrage til et velfungerende bogholderi og sikre kvalitet i processer og data
Bidrage i proces med sikring og videreudvikling af processer
Øvrige økonomi- og administrative opgaver i samarbejde med teamet
Kvalifikationer
Vi forestiller os, at du:
Er regnskabsuddannet og har erfaring fra en lignende stilling
Har arbejdet med Business Central og Lessor Workforce og gerne også Dataløn
Er erfaren bruger af Excel og Word
Arbejder selvstændigt, struktureret og har faglig stolthed
Har blik for detaljen og kan bevare overblikket i perioder med mange deadlines
Er serviceminded og trives med at tage selvstændigt ansvar i et samarbejdsorienteret miljø
Vi tilbyder
Hos Ferskvandscentret bliver du en del af en arbejdsplads, hvor:
Hverdagen er varieret på tværs af hotel/konference, erhvervspark, kursusafdeling og AQUA
Der er kort vej til sparring og beslutninger
Samarbejde og god energi er en naturlig del af kulturen
Du får mulighed for at præge dine arbejdsopgaver og udvikle dine ansvarsområder
Du arbejder i naturskønne omgivelser tæt på skov og sø
Ansøgning
Send ansøgning, CV og relevante bilag til job@fvc.dk – har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Økonomichef, Stevan Bærnholdt Lund på sbl@fvc.dk eller mobil: 21592779
Vi vurderer ansøgninger løbende og kalder løbende ind til samtaler.
Om Ferskvandscentret og AQUA Akvarium & Dyrepark
Ferskvandscentret er Danmarks førende videns- og oplevelsescenter inden for natur, miljø og kultur ved de ferske vande. Vores organisation rummer to hoteller og konferencecentre, en erhvervspark med 100 virksomheder samt Danmarks største udbyder af miljøkurser. Vi arbejder tæt sammen med AQUA Akvarium & Dyrepark og er placeret i skønne omgivelser i Silkeborg.