Lønbogholder til DAN-doors A/S

fuldtid
Lønbogholder til DAN-doors A/S
  • Career
  • Industrivej 19, 8660 Skanderborg

Har du solid erfaring med løn og bogholderi – herunder håndtering af både kredit og debet? Trives du i en rolle med både drift og udvikling? Motiveres du af at skabe struktur, optimere arbejdsgange og sikre, at tallene stemmer? På vegne af DAN-doors A/S i Skanderborg søger vi en engageret og selvkørende lønbogholder, der vil spille en nøglerolle i virksomhedens økonomiafdeling – både i lønfunktionen og i den daglige bogføring.

Om DAN-doors A/S
DAN-doors A/S er en af Danmarks førende producenter af specialdesignede industridøre og -porte. Siden 1983 har virksomheden leveret løsninger til blandt andet fødevare-, medicinal- og logistikbranchen. DAN-doors er kendt for sin høje kvalitet, fleksibilitet og evne til at tilpasse sig kundernes behov. Kvalitet, kundetilfredshed og holdbare løsninger er kerneværdier – og det gennemsyrer hele organisationen.

Dine arbejdsopgaver og ansvarsområder
Du bliver en nøgleperson i økonomiafdelingen med ansvar for hele lønfunktionen og deltagelse i det daglige bogholderi. Du vil både håndtere rutineopgaver og have mulighed for at bidrage til forbedringer og effektivisering.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Udførelse af lønkørsler og lønindberetninger
  • Bogføring og afstemning af løn, feriepenge, refusioner og skat
  • Vedligeholdelse af stamdata i løn- og ERP-system
  • Udarbejdelse af ansættelseskontrakter og anden HR-relateret dokumentation
  • Håndtering af sygedagpengerefusioner, barsel og flexjob
  • Debitorstyring: fakturering, rykkerkørsel, registrering af betalinger og løbende afstemninger
  • Kreditorstyring: håndtering og bogføring af leverandørfakturaer, betalinger og afstemning
  • Daglig bogføring og opfølgning på kredit/debet-poster
  • Ad hoc-opgaver i forbindelse med månedsafslutning, controlling og ESG/personaledata
  • Bidrag til optimering og digitalisering af processer i både løn- og bogholderifunktionen

Hvem er du?
Du er en stærk regnskabsfaglig profil med erfaring fra en lignende rolle, hvor du har arbejdet med både løn og bogholderi. Du trives med ansvar og sætter en ære i at levere præcise og rettidige resultater. Du har god forretningsforståelse og formår at balancere drift og udvikling.

Vi forestiller os, at du:

  • Har solid erfaring med lønadministration og kendskab til gældende regler og overenskomster
  • Har erfaring med kredit/debet bogholderi og generel regnskabsforståelse
  • Er vant til at arbejde i lønsystemer – gerne Dataløn
  • Har kendskab til ERP-systemer
  • Er fortrolig med Excel og vant til at arbejde struktureret og detaljeorienteret
  • Er selvstændig, serviceminded og god til at samarbejde med både kolleger og ledelse

DAN-doors tilbyder
Du bliver en del af en stabil og vækstorienteret virksomhed med høj faglighed og et stærkt fællesskab. Her er en flad organisation med kort vej til beslutninger og mulighed for at få indflydelse på dine opgaver og arbejdsgange.

Du kan se frem til:

  • En hverdag med stor selvstændighed og faglige udfordringer
  • Et uformelt og engageret arbejdsmiljø
  • Gode personaleforhold med pensionsordning, sundhedsforsikring og fritvalgsordning
  • Løn efter kvalifikationer og en fleksibel tilgang til opgaveløsning

Læs mere om DAN-doors på www.dan-doors.dk

Sådan søger du stillingen
Career | a JKS company varetager rekrutteringsprocessen. Send din ansøgning, CV og relevante bilag via ”Søg jobbet”-knappen. Vi afholder samtaler løbende, så søg gerne snarest muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Recruitment Specialist Maria Louise Knutz på tlf. +45 6163 0789.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail af hensyn til GDPR.

Log ind