Har du lyst til at arbejde med løn og økonomi – og motiveres du af, at tallene stemmer og processerne kører gnidningsfrit?
Så er denne nyoprettede stilling hos Tolstrup A/S måske noget for dig – uanset om du har erfaring eller er nyuddannet og klar til at lære.
Din rolle
Som lønadministrator bliver du en central brik i vores økonomiafdeling. Den vigtigste del af jobbet er at håndtere lønkørsel for timelønnede og funktionæransatte, i tæt samarbejde med vores lønbureau, Keepers. Du får ansvar for at indsamle og kontrollere data, så alle medarbejdere får korrekt løn til tiden.
Dine primære opgaver bliver:
Lønkørsel for timelønnede under overenskomst i samarbejde med vores lønbureau Keepers (Lønnen køres i Intect)
Lønkørsel for funktionæransatte
Refusionsanmodninger (sygedagpenge, barsel m.m.)
Håndtering af timer – sikre at lederne godkender medarbejdernes timer løbende og især op til lønkørslen (Vi anvender Intempus til tidsregistrering)
Vedligeholdelse af personaledata der danner grundlag for løn (fx start- og stopdatoer, kontonumre, adresser)
Opdatering af kostpriser på løn i forbindelse med overenskomstændringer
Assistance ved månedsluk (afstemninger, kontroller mv.)
Du vil blive oplært i vores systemer og processer, så du kan komme godt fra start – erfaring med Intect, Intempus eller e-conomic er et plus, men ikke et krav.
Om dig
Vi forestiller os, at du:
Har lyst til at arbejde med løn og økonomi
Er struktureret, detaljeorienteret og serviceminded
Trives med faste deadlines
Er selvkørende, men samtidig god til at samarbejde med både ledere og kollegaer
Er nysgerrig og klar på at lære nye systemer og processer
Vi tilbyder
En nyoprettet stilling med mulighed for at præge opgaverne afhængig af dine interesser og kompetencer
Mulighed for både fuldtids- og deltidsansættelse afhængig af dine ønsker
Et tæt samarbejde med både backoffice, ledere og vores lønbureau Keepers
En hverdag i en uformel kultur med korte beslutningsveje og et stærkt samarbejde
Hvorfor vælge os?
Hos Tolstrup A/S har vi en uformel og ukompliceret omgangstone, hvor der ikke er langt fra tanke til handling. Vi er en dynamisk arbejdsplads med fokus på social ansvarlighed og grøn omstilling. Vi mener, at det gerne må være sjovt at gå på arbejde, og vi vægter højt at have en rummelig arbejdsplads, hvor alle kan finde stolthed i deres arbejde.
Løn og ansættelsesvilkår forhandles individuelt og modsvarer de stillede krav til kvalifikationer, kompetencer og erfaring. Derudover får man attraktiv pensionsordning, sundhedsforsikring og IT-pakke.
Ansøgning
Send din ansøgning via. linket. Vi behandler ansøgninger løbende og ansætter så snart den rigtige kandidat er fundet.