Løje IP søger en dygtig Bogholder/Regnskabsansvarlig som har lyst til at spille en central rolle i en lille virksomhed

deltid
Løje IP søger en dygtig Bogholder/Regnskabsansvarlig som har lyst til at spille en central rolle i en lille virksomhed
  • HiTalento ApS
  • Øster Allé 42, 2100 København Ø

Vi søger en dygtig Bogholder/Regnskabsansvarlig, der også trives med ansvaret for diverse administrative opgaver og som har lyst til at spille en central rolle i en lille virksomhed – gerne til tiltrædelse snarest muligt. 

 

Vi tilbyder

Et spændende job i attraktive omgivelser i Parken på Østerbro med god work-life balance i en 25-30 timers stilling og med mulighed for fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstider. Vi er åbne for evt. supplering af timer i bierhverv.

 

Ansvar

Du vil få ansvaret for vores bogholderi og skal varetage alle sædvanlige bogholderiopgaver i et advokatfirma, herunder bogføring, betalinger, afstemning af klientkonti, lønkørsel, fakturering af klienter mv. samt klargøring til årsregnskab og revision. Herudover vil du være kontaktperson for leverandører, udlejer mv., og du vil varetage opgaver indenfor personaleadministration, herunder ansættelseskontrakter og ferieregnskab. Det er vigtigt for os, at du tager ejerskab for opgaverne i bogholderiet og trives med at yde høj service til vores klienter og til kolleger. 

Du er en teamplayer og har en struktureret og proaktiv tilgang til arbejdsopgaverne, og du kan bevare overblikket, selv når der er mange opgaver i gang samtidig. 

Du bliver en nøgleperson og tovholder på flere områder, så det skal falde dig naturligt at prioritere, tage ansvar og følge op. 

 

Erfaring

Vi forventer, at du har nogle års erfaring som bogholder/regnskabsansvarlig. Kendskab til advokatvirksomhed er en fordel, men ikke en forudsætning. 

Vi bruger Microsoft Dynamics 365 Business Central og et specialiseret sagsstyrings- og faktureringssystem – Patricia. Kendskab til Excel på superbruger niveau forudsættes. 

 

Om os

Vi er for tiden 15 energiske medarbejdere, heraf 7 juridiske medarbejdere, to European Trademark Attorneys samt administrativt personale. Vi har travlt, men stemningen og humøret på kontoret er højt, og vi lægger stor vægt på et godt arbejdsklima og en uhøjtidelig omgangstone. Vi har en flad struktur og korte beslutningsprocesser. 

Vi har frokostordning, pensions- og forsikringsordning og fleksible arbejdstider. Løn efter kvalifikationer.

LØJE IP er et advokatfirma med speciale i beskyttelse og håndhævelse af varemærker og designs samt andre IP-rettigheder verden over. Vi repræsenterer alene rettighedshavere og fører mange af de sager, du måske har læst om i pressen. Du kan læse mere om os på vores hjemmeside www.loje-ip.dk, og du er også velkommen til at kontakte enten advokat Johan Løje på telefon 2617 9470 (jl@loje-ip.dk) eller leder af vores IP registreringsafdeling, Eva Hindberg Larsen på 3242 0542 (ehl@loje-ip.dk).

Vi modtager kun skriftlig ansøgning som pdf via Apply.

 

Vi glæder os til at høre fra dig!

Log ind