Løgumkloster Højskole søger økonomi-medarbejder

fuldtid
Løgumkloster Højskole søger økonomi-medarbejder
  • Løgumkloster Højskole S/I

Kan du gøre økonomien transparent? 

Løgumkloster Højskole søger en økonomi-medarbejder på 37 timer ugentligt, med erfaring i bogholderi, løn og HR. 

Er du glad for tal, struktur, regneark, og systemer og har lyst til at være en del af og udvikle en mangfoldig og ambitiøs arbejdsplads? Så er det måske dig, der er vores nye økonomi-medarbejder. 

Dine arbejdsopgaver 

  • Bogføring, bilagshåndtering, kontoafstemning, bankafstemning 

  • Års- og perioderegnskaber til ledelse, bestyrelse og revisor 

  • Debitor- /kreditorstyring, elevopkrævninger og debitorbogholderi 

  • Budgetlægning og budgetopfølgning 

  • Kalkulation af priser og tilbud 

  • Lønbehandling for fastansatte, timelønnede og honorarlønnede 

  • HR- arbejde med fokus på love, regler, refusionsbehandling ol. 

  • Indberetning til og kontakt med ministeriet og offentlige myndigheder og revisor 

  • Deltagelse i bestyrelsesmøder og fremstilling af ledelsesinformation 

  • Administrative opgaver som elevhjælp, indkøb, arkivering og telefonpasning 

Løgumkloster Højskole bruger, som andre højskoler, økonomi- og lønsystemet KOMiT og Digiflow. Det er en fordel, hvis du kender systemerne.  

Du vil referere til forstanderen, som er personalechef for de teknisk- administrative medarbejdere på skolen. På kontoret er du med vores kontorelev, der også har bogføringsopgaver og vores kommunikationsmedarbejder. Du vil have kontakt til mange mennesker dagligt, da kontoret er stabsfunktion til alle husets områder, så både ansatte og elever kommer jævnligt ind for at få hjælp og vejledning.  

Vi opfordrer alle til at søge - uanset etnisk baggrund, køn, alder, seksualitet, handicap eller religion 

Du får: 

  • Et livligt og hjemligt arbejdsmiljø med en uformel omgangstone 

  • Personlig og faglig udvikling med interne og eksterne kurser 

  • En dynamisk arbejdsplads med mange bolde i luften 

  • Mangeartede opgaver  

  • En arbejdsplads som er del af den grønne omstilling med et højt ambitionsniveau i forhold til bæredygtighed og økologi 

  • Frokostordning 

  • Løn efter kvalifikationer 

Om os 

Løgumkloster Højskole kan med sine 62 elevpladser byde på nærhed og gode relationer. Der kommer elevhold af unge fra Danmark og hele verden i februar og august. Mange bliver et helt år. De unge er mellem 20 og 30 år.  

Derudover tilbyder vi ugekurser til jul, nytår og i sommerferien, samt et 4 ugers ophold til voksne med mod på mere. Skolen har i begrænset omfang udlejninger og kursusvirksomhed udenfor højskoleloven.  

Vi er i alt 24 faste medarbejdere og har en årlig omsætning på 18 mio. dkr. 

 

Stillingen ønskes besat 1. juni eller snarest muligt.  

Ansøgningsfrist er den 14. april kl. 10 med ansættelsessamtaler den 23. april. 

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte forstander Ursula Dieterich-Pedersen på mail ursula@lkhs.dk tlf. 2092 9993 

Ansøgning vedhæftet CV sendes til info@logumklosterhojskole.dk senest d. 14. april 2025.  

 

Log ind