Livredder til dameafdelingen i Bagsværd Svømmehal

fuldtid
Livredder til dameafdelingen i Bagsværd Svømmehal
  • Idrætsanlæggene i Gladsaxe
  • Gladsaxevej 200, 2860 Søborg
Vi søger en livredder til dameafdelingen i Bagsværd Svømmehal

Vil du være med til at skabe tryghed og gode oplevelser i Bagsværd Svømmehal? Og kan du sørge for god stemning med et glimt i øjet og et smil på læben? Så passer du lige ind i vores team af gode kollegaer i et hyggeligt og aktivt miljø, hvor der er højt til loftet og godt humør – også når vi har travlt.

Du kommer til at arbejde i en meget populær svømmehal, der ligger i lækre omgivelser med udsigt til grønne områder og Værebro sø. Vi har dagligt besøg af både skoler, foreninger og motionssvømmere, og vi også meget populære hos børnefamilierne – og det kan vi godt forstå. Vi har nemlig udspringsbassin, klatrevæg, vandrutsjebane, legebassiner, motionsbaner og varmvandsbassiner. Her er altså plads til både til motion, leg, vandsjov og afslapning.

Som livredder er du tilknyttet både Gladsaxe- og Bagsværd Svømmehal, og der kan derfor være vagter i begge svømmehaller. Svømmehallerne er en del af Idrætsanlæggene i Gladsaxe Kommune, der er en bred vifte af idrætsfaciliteter med alt fra bowlinghal til skøjtehal, idrætshaller og meget, meget mere.

Du
  • sikrer gode oplevelser, er i øjenhøjde med gæsterne og tager tingene med et smil
  • har overblik, tager ansvar og er altid klar til at give dine kollegaer en hånd
  • er en god svømmer
  • kan arbejde i delvist selvstyrende grupper

Vi tilbyder
  • super gode kollegaer, der glæder sig til at byde dig velkommen
  • et spændende og afvekslende job, hvor to dage ikke er ens
  • indflydelse på dit arbejdsområde
  • et job i et fedt og aktivt miljø

Dine arbejdsområder er
  • at sikre gæsterne gode oplevelser
  • opsyn ved bassinerne
  • renhold og vedligehold af faciliteter

Du må gerne søge stillingen, selvom du ikke har livredderprøven. Du kan tage prøven hos os, og den skal bestås indenfor en måned. Du kan se kravene på youtube.com/livredning.

Dækning af vagterne i svømmehallens åbningstid indebærer skiftende arbejdstider og weekendvagter. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem FOA og KL.

I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid, og vores idrætsanlæg er røgfrie både indendørs og udendørs.

Vi gør opmærksom på, at der er tale om en fuldtidsstilling til dameafdelingen i Bagsværd Svømmehal.

Yderligere oplysninger
om stillingen kan fås ved henvendelse til områdeleder Lone Vogelius på telefon 40 33 72 51.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning. Angiv gerne referencer hvis vi, efter aftale med dig, må indhente oplysninger fra tidligere arbejdspladser.

Frist
14. januar 2025. Der er tiltrædelse 1. februar eller hurtigst muligt derefter. Vi indkalder til samtale løbende. Husk badetøj ved evt. samtale.

Du kan læse mere om Idrætsanlæggene i Gladsaxe på vores hjemmeside gladsaxe.dk/idraet.

Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.


I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

Log ind