Brænder du for at skabe trygge og motiverende rammer for læring i et specialpædagogisk miljø, hvor differentiering er et af nøgleordene? Og vil du være en del af et fællesskab, hvor vi er sammen om at lave god skole? Så er det dig, vi søger! Stillingen er på fuld tid og er til besættelse 1. januar 2026 eller snarest muligt derefter.
Vi søger en lærer, som kan indgå i vores teamsamarbejde i vores centerklasser. Centerafdelingen er for elever med bevægelseshandicap og består i dag af 23 elever i alderen 6 til 15 år fordelt i fire klasser. Eleverne undervises som udgangspunkt i egne klasser, men en del af vores elever er også integreret i almene klasser i et enkelt eller flere fag. Vi søger en lærer til vores afdeling med BHK.-5. årgang. Skemaet vil indeholde matematikundervisning og kombineres med andre fag efter kompetence og interesse.
Lillevang Skole er en distriktsskole beliggende på matrikler. 0.-5. klasserne på afd. Skovvang og 6.-9. klasserne på afd. Lillerød. Derudover har vi gruppeordninger og centerklasser på begge matrikler samt en modtageklasse på afdeling Skovvang. Skolen rummer ca. 650 elever på det almene område og ca. 60 elever i de forskellige gruppeordninger.
Hvem er du?
Vi søger en lærer som:
Har interesse og evt. erfaring inden for specialundervisningsområdet
Har interesse i at være med til at vedligeholde og udvikle fællesskabet i centeret og samtidig arbejde for, at vi er en del af det store skolefællesskab på Lillevang Skole
Har erfaring og interesse i de kreative fag (eks. håndværk og design, billedkunst)
Har stærke relationskompetencer
Kan samarbejde med kolleger fra flere faggrupper (lærere, pædagoger, pædagogiske medhjælpere, talepædagoger, fysioterapeuter og ergoterapeuter) om at skabe deltagelsesmuligheder for alle elever både fagligt og socialt
Kan indgå i teamsamarbejde og har evnen til at planlægge, gennemføre og efterbehandle undervisning i samarbejde med kolleger
Vægter elevinddragelse og et tæt forældresamarbejde højt
Er pædagogisk og didaktisk nysgerrig og vil udforske og udfordre egen og kollegers praksis
Kan undervise med positivitet, høj faglighed og godt humør i en travl hverdag
Har ambitioner på børnenes og lærerfagets vegne og ønsker at bidrage til skolens og elevernes udvikling.
Er klar på at der også kan ligge undervisningsopgaver i almenområdet
Hvem er vi?
Lillevang Skole er certificeret som UNICEF Rettighedsskole. I skolens hverdag vægter vi den demokratiske dannelse og ønsker at bidrage til en forbedring af klodens fremtid - det betyder blandt andet, at vi arbejder strategisk med FN’s verdensmål og børnekonventionen som en del af skolens hverdag.
Vi er optaget af at skabe motiverende læringsmiljøer og udvikle vores samarbejde om det. Det sker blandt andet gennem skoleudviklingsindsatser, der integrerer almen- og special pædagogik og gennem et kommunalt kompetenceudviklingsforløb i co-teaching og neuropædagogik. Vi er en mangfoldig elev- og medarbejdergruppe, og der er muligheder for at udvikle sig og sætte sin faglighed i spil i mange sammenhænge i hverdagen.
Lillevang Skole vægter det kollegiale samarbejde og samvær højt. Vi er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk oprindelse til at søge stillingen.
Se mere om skolen her: https://lillevangskole.aula.dk/
Allerød Kommune er en arbejdsplads med en høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgeren.
I Allerød Kommune arbejder vi ud fra vores Børne- og ungepolitik med dertilhørende underliggende børne- og læringssyn.
Er du interesseret?
Vi anbefaler, at du kontakter os og hører om stillingen hos afdelingsleder Thomas Castøe Jacobsen på telefon 29 72 42 16 eller mail: thcj@alleroed.dk. Du kan også kontakte distriktskoleleder Tue Bach Andersen , tlf. 51 15 74 75, mail: tuba@alleroed.dk.
Du sender din ansøgning og dit uddannelsesbevis digitalt via linket i annoncen senest fredag den 12. december 2025. Ansættelsessamtaler afholdes løbende. Vi indhenter referencer og straffeoplysninger på alle kommende medarbejdere. Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Allerød Kommune er en arbejdsplads med høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgerne.
Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles Leder- og Medarbejdergrundlag, hvor værdier som dialog, samarbejde, respekt og faglighed er hjørnesten. Her kan du læse Allerød Kommunes Leder- og Medarbejdergrundlag.
Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor medindflydelse og gode udviklingsmuligheder. Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.
Vi tror på, at mangfoldighed hos vores medarbejdere styrker vores organisation og løsningen af den fælles kerneopgave. Vi opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge stillingen uanset køn, kønsidentitet, alder, handicap, etnisk baggrund eller seksuel orientering.
Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv med gode idræts- og fritidsmuligheder.
Der er flere gode transportmuligheder både til og fra kommunen, og der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.