Lilleskovens Børnehus søger en pædagog på 37 timer, med start den 1.6.2025

fuldtid
Lilleskovens Børnehus søger en pædagog på 37 timer, med start den 1.6.2025
  • Lilleskovens Børnehus
  • Mads Clausens Vej 103, 6430 Nordborg

 Vi er en institution beliggende i Nordborg, med både vuggestue, børnehave og specialgruppe fra 0-6 år.

Vi søger en kommende kollega, som vil være med til at bidrage, hvor vi vægter faglighed og samarbejde omkring børnene højt.

Lilleskovens Børnehus ligger i naturskønne rammer og er et hus i en rivende udvikling. Vi har fokus på kerneopgaven ”At give børn en god dag i et udviklende miljø”. Vi vil gerne være et attraktivt valg, derfor kan vi tilbyde dig:

  • En masse skønne børn og et forældresamarbejde med en god dialog om børnene
  • En arbejdsplads med høj faglighed og gode kollegaer i hele huset
  • Et hus med fokus på en rød tråd og de styrkede pædagogiske læreplaner
  • Et sted, hvor vi vægter psykologisk tryghed højt og hvor der er plads til alles idéer
  • At vi har fokus på at møde børnene med en bevidsthed om vores kropssprog, nærvær, toneleje og evne til at skabe ro
  • En arbejdsplads, hvor du det kommende år vil lære en masse om specialpædagogik, da vi i kommunen er i gang med et kompetenceløft

Da vi i Lilleskovens børnehus er ambitiøse, forventer vi at du:

  • Uddannet pædagog
  • Er nysgerrig og eksperimenterende
  • Vægter et godt samarbejde med dine kollegaer og forældre til børnene højt
  • Er glad og smilende, da børnene afspejler sig i dig
  • At du kan arbejde ud fra den struktur der er på stuen
  • Har en legende tilgang
  • Er kreativ og har gode idéer til aktiviteter på stuen
  • At du er glad for at bruge naturen aktiv i dit nærvær med børnene
  • At du har kendskab til platforme som: Aula, Acadre, TOPI mm. Hvis ikke, vil du blive lært op i dette

Hvis det lyder som noget du kan se dig selv i, skal du være velkommen til at kontakte daglig pædagogisk leder Maria Brøndal på telefon 27905857 og aftale en tid for et besøg. Du vil på denne måde få en rundvisning og en lille fornemmelse af stedet, inden du sender en eventuel ansøgning

Vi glæder os til at møde dig og finde ud af, om vi er et godt match for hinanden. Der kræves ren børne og straffeattest, dette vil blive indhentet.

Ansøgningsfristen er tirsdag den 22.4 2025.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler mandag den 28.4 2025

Log ind