Er du passioneret omkring børns trivsel, udvikling og læring? Har du lyst til at blive en del af en hjertevarm institution med stærke værdier og et tæt kollegialt fællesskab? Så er det måske dig, vi leder efter! Tiltrædelse 1. januar 2026 eller efter aftale.
Når efteråret farver træerne gyldne og små hekse og trolde lister rundt i skumringen, ved vi, at Halloween er på vej. I Lillerød Børnehus elsker vi at lade fantasien blomstre – med tryllestave, græskar og grin. Men før vi ved af det, daler snefnuggene, og julelysene tændes i vinduerne. Så samles vi om nisser, hjerter og varme traditioner, hvor fællesskab og nærvær er i centrum. Midt i denne magiske tid søger vi tre nye pædagoger, der vil være med til at skabe hverdagsmagi for børnene – i vuggestuen, børnehaven og vores mellemform med specialpædagogiske opgaver. Her er der plads til både leg, læring og livsglæde – året rundt.
Lillerød Børnehus er en mangfoldig og omsorgsfuld institution med flere mindre afdelinger samlet under én paraply. Vi arbejder med nærvær, faglighed og fællesskab som vores grundsten – og vi søger nu tre nye kollegaer, der vil være med til at styrke vores pædagogiske praksis.
Vi søger:
En kommune med fokus på faglig udvikling
I Allerød Kommune er vi i gang med et ambitiøst kompetence løft, hvor alle pædagogiske medarbejdere deltager i kursusforløb med Tea Thyrre Sørensen. Det betyder, at vi arbejder særligt med relationer, tilknytning og nervesystemet – og du vil blive en del af en faglig bevægelse, der styrker vores forståelse for børns følelsesmæssige og sociale udvikling.
Vi tilbyder:
Vi søger dig, der:
Er du interesseret?
Hvis du føler, at dette eventyr er noget for dig, så kontakt gerne pædagogisk leder Emilie Søgaard på tlf. 20 53 74 73 eller pædagogisk leder Camilla Thomas Skov på tlf. 23 29 50 22 for en uforpligtende snak. Send din ansøgning digitalt via linket i annoncen senest fredag den 31. oktober. Uddannelsesbevis og andre relevante bilag uploader du separat med din ansøgning. Vi afholder ansættelsessamtaler i uge 46 og 47.
Vi glæder os til at høre fra dig og til at byde nye kollegaer velkommen i Lillerød Børnehus.
Allerød Kommune er en arbejdsplads med høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgerne.
Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles Leder- og Medarbejdergrundlag, hvor værdier som dialog, samarbejde, respekt og faglighed er hjørnesten. Her kan du læse Allerød Kommunes Leder- og Medarbejdergrundlag.
Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor medindflydelse og gode udviklingsmuligheder. Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.
Vi tror på, at mangfoldighed hos vores medarbejdere styrker vores organisation og løsningen af den fælles kerneopgave. Vi opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge stillingen uanset køn, kønsidentitet, alder, handicap, etnisk baggrund eller seksuel orientering.
Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv med gode idræts- og fritidsmuligheder.
Der er flere gode transportmuligheder både til og fra kommunen, og der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.