OMRÅDE: 5000 Odense C
LIDT OM MIG:
Jeg er en 53 årig kvinde, som bor alene midt i Odense C i en lækker lejlighed.
Har muskelsvind, har kateter og bruger bi-pap om natten og efter behov.
Jeg er meget sjældent sur.
Jeg taler meget monotont, hvorfor jeg godt kan lyde sur, men kig mig i øjnene og du ser straks, at jeg ikke er sur. Det gør mig faktisk ret ked af, hele tiden at blive fejlbedømt.
Min sygdom gør, at jeg hurtigt bliver træt. Desværre ikke noget jeg kan forudse.
Jeg har svære og svære ved at finde ordene, tanke til tale, hvorfor jeg ofte siger øhhh. Mega svært, når det skal gå stærkt (griner).
Er iværksætter, hvor jeg driver min virksomhed hjemmefra. Er meget kreativ.
Når jeg slapper af finder jeg gerne strikketøjet frem
JOBBESKRIVELSE:
Alle de daglige kedelige gøremål (tøjvask, rengøring mm) og lifte mig op på toilet, få mig i tøjet, kørsel.
Ja, alt der skal til, for at få min hverdag til at hænge sammen.
Du bliver en del af min lille familie, men nogle gange har jeg brug for at være alene med dem. Det betyder ikke, at jeg ikke gider dig, men jeg har også brug for at snakke fortroligt og være mig selv.
Da jeg tager på udstillinger/messer skal du kunne tage hjemmefra i flere dage.
Du skal være ikke ryger, ej heller e-cigaretter.
Du må heller ikke bruge parfume/dufte og eller vaskepulver/skyllemiddel med parfume/dufte
Fleksibel og have en tilpasningsevne, fordi der er dage, der er travlt og dage, hor vagten føles meget lang, da der ikke er ret meget at lave.
Skal kunne lave mad, dvs. kunne følge en opskrift
Du bliver som handicaphjælper en del af et godt, fleksibelt og nødvendigt team af handicaphjælpere, der i fællesskab dækker alle vagter året rundt. Jobbet foregår i borgerens eget hjem, til fritidsaktiviteter, sociale arrangementer og de udflugter borgeren skulle have lyst til at deltage i.
KVALIFIKATIONER:
PRAKTISKE INFORMATIONER:
LØN:
Hos den pågældende borger aflønnes du efter Odense kommunes takster i henhold til følgende takstblad – LINK
KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, skal du sende en skriftlig ansøgning direkte til borgeren på mail: 200983@handicapformidlingen.dk - gerne med et billede af dig selv.
Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til konsulent Vibeke Thomsen på mail: vibeke@handicapformidlingen.dk eller på telefon: 71991054 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.
Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 200983
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge – uanset køn, seksuel orientering, etnisk baggrund, religion, handicap eller alder. Vi tror på, at vores forskellighed beriger vores organisation og hjælper med at nå vores mål i fællesskab.
HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør - og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.