Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet, Health, søger en lektor i medicinsk uddannelse og medicinsk humaniora pr. 1. november 2025 eller snarest muligt derefter. Stillingen er en 5-årig deltidsstilling på 80% (29,6 timer).
Institut for Klinisk MedicinSom lektor på Institut for Klinisk Medicin bliver du en del af det formentlig største sundhedsvidenskabelige forskningsinstitut i Danmark. Den kliniske forskning dækker alle de lægefaglige specialer og foregår i samspil med universitetshospitalet og regionshospitalerne i Region Midtjylland. Vi råder over ca. 30.000 kvm moderne forskningsfaciliteter til eksperimentel kirurgi og medicin, dyrefaciliteter samt avancerede scannere. Instituttet har det overordnede ansvar for kandidatuddannelserne i medicin og i molekylær medicin. På instituttet er vi ca. 670 videnskabelige medarbejdere, 500 ph.d.-studerende og 160 teknisk/administrative medarbejdere, der samarbejder på tværs af fagområder. Som lektor vil du komme til at arbejde på Aarhus Universitetshospital eller et andet hospital i Region Midtjylland. Du kan læse mere om instituttet
her og om fakultetet
her.
Dine arbejdsopgaverSom lektor i medicinsk uddannelse og medicinsk humaniora bidrager du væsentligt til udvikling af instituttets forsknings- og undervisningsmiljø og til fakultetets overordnede forskningsstrategi. Både individuelt og i samarbejde med andre bidrager du til udviklingen af instituttet igennem forskning af høj international kvalitet. I din undervisning sikrer du en høj faglig og didaktisk standard. Du har gode samarbejdsevner og et bredt akademisk netværk, som du evner at sætte i spil i dit bidrag til udviklingen og profilering af Aarhus Universitet nationalt og internationalt.
Dine opgaver vil primært bestå af:
- Forskning af høj international kvalitet herunder at publicere i velanskrevne tidsskrifter og formidle forskningen i nationale og internationale faglige netværk
- Undervisning og vejledning af bachelor- og kandidatstuderende og bidrage til udvikling af nye undervisningsaktiviteter
- At bidrage til finansiering vha. eksterne forskningsmidler
- Vejledning af ph.d.-studerende og bidrage til udvikling af fakultetets ph.d.-kurser
- Involvering i bedømmelses- og udvalgsarbejde ved Aarhus Universitet
- Formidling af din forskning til det omgivende samfund
- Undervisning i medicinsk humaniora, herunder medicinsk etik, filosofi, narrativ medicin og kvalitativ metode. Dels på kandidatuddannelsens 1.-6. semester og dels på de to valgfag ”Lægen og litteraturen – en indføring i lægegerningens humanistiske kompetencer via litteraturen og filosofien”, og ’Kvalitative metode i sundheds- og lægevidenskab’, som afvikles på medicinstudiets kandidatdel
- Varetage udviklingsprojekter, der styrker det kvalitative forskningsområde i medicinsk uddannelse
- Bidrage til Faculty Development og afholdelse af uddannelsesaktiviteter for medicinske undervisere
- Forskningsledelse af projektansatte
- Løbende udvikling af kursernes indhold, rammer og undervisningsmateriale med et fokus på relevans for klinikken
Du refererer til viceinstitutleder Anders Bonde Jensen
Dine kompetencer Du har etableret dig som en kvalificeret forsker inden for præ- og postgraduat medicinsk uddannelse og uddannelsestageres og uddannelsesgiveres perspektiver. Endvidere forventes forskningsopgaver relateret til arbejdspladsbaseret læring og kompetencevurdering, samt projekter om uddannelse i narrativ medicin, kommunikation og etik.
Du besidder dokumenterede solide forskningsmæssige og undervisningsmæssige kvalifikationer på højt internationalt niveau.
Du har brede internationale samarbejdsrelationer og erfaring med forskningssamarbejde med private og offentlige aktører. Samtidig har du erfaring med at tiltrække betydelig ekstern finansiering fra nationale og internationale forskningsmidler. Vi lægger vægt på, at du har haft ophold eller ansættelse ved en eller flere internationalt anerkendte forskningsinstitutioner.
Som person er du dedikeret og besidder gode kommunikationsevner. Du evner at opbygge tillidsfulde relationer til både studerende, kolleger og samarbejdspartnere. Som underviser formidler du den nyeste og relevante viden engageret, klart og tydeligt. Som vejleder er du dygtig, inspirerende og støttende.
Du vil tage medansvar for udvikling af instituttets forskning og uddannelser på højeste internationale niveau og at vi fastholder et godt arbejdsmiljø. Du engagerer dig i tværfagligt samarbejde på institut-, fakultets- og universitetsniveau samt nationalt og internationalt.
Vi forventer du taler og skriver flydende engelsk. Internationale ansøgere forventes at lære dansk inden for en aftalt tidsramme, og Aarhus Universitet formidler danskundervisning.
For at kunne blive bedømt kvalificeret som lektor, skal du opfylde
disse faglige kriterier.
Spørgsmål til stillingenHar du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte viceinstitutleder, Anders Bonde Jensen tlf.: +45 8715 0000.
Arbejdsstedet er Institut for Klinisk Medicin, Palle Juul Jensens Boulevard 11, 8200 Aarhus N, Danmark.
AnsættelsesgrundlagAnsøgningDin ansøgning skal indeholde følgende:
- Ansøgning
- Curriculum Vitae
- Eksamensbevis
- Skabelon til ansøger – lektor
- Publikationsliste
- Undervisningsportfolio. Vi henviser til Vejledning til anvendelse af undervisningsportfolio
- De 5 publikationer, som er nævnt som de vigtigste i 'Skabelon til ansøger - lektor', skal medsendes
- Forskningsplan, som fremgår af 'Skabelon til ansøger – lektor', kan også medsendes separat (valgfrit)
- Medforfattererklæring kan medsendes (valgfrit)
- Referencer/anbefalinger kan uploades særskilt i e-rekrutteringssystemet (valgfrit)
Vi henviser til fakultetets
Vejledning for ansøgere.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.Om Aarhus UniversitetAarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk