Hvem er du ?
Du kan være uddannet pædagog, social- og sundhedsassistent – eller ufaglært med relevant baggrund. Det vigtigste er, at du har generel erfaring inden for området og er tryg ved at arbejde med voksne med erhvervet hjerneskade og/eller psykisk sårbarhed.
Du arbejder selvstændigt, skaber ro og tryghed og møder mennesker med respekt og tålmodighed. Du har overblik og en tydelig, guidende tilgang, der støtter borgeren uden at tage over.
Om borgeren
Manden er i midten af 60’erne med en erhvervet hjerneskade og skizotypisk personlighedsstruktur. Han har kognitive og fysiske udfordringer og har behov for støtte til struktur, overblik og deltagelse i meningsfulde aktiviteter. Han bor aktuelt i en plejebolig og har begrænset energi i hverdagen. Det er vigtigt med ro, forudsigelighed og tydelig kommunikation.
Opgavens indhold
Opgaven består af socialpædagogisk ledsagelse til selvvalgte aktiviteter i og omkring nærmiljøet. Det kan f.eks. være caféture, korte gåture eller andre aktiviteter, der giver mening for ham. Formålet er at støtte ham i at fastholde sociale rutiner og skabe struktur i hverdagen. Du skal kunne motivere, guide og støtte uden at overtage – og tage højde for hans behov for lavt tempo og få stimuli.
Timestruktur
Bevillingen er på 12 timer pr. måned og leveres på hverdage mellem kl. 7 og 17 – typisk om eftermiddagen. Støtten ydes som udgangspunkt med 3 timers varighed ad gangen, 4 gange pr. måned. Timernes placering aftales løbende direkte med manden, og der er derfor stor fleksibilitet i jobbet
Denne opgave er særligt velegnet som supplement til anden beskæftigelse eller som del af et fleksjob, da der er tale om få, men meningsfulde timer.
Hvem er Olivia Danmark ?
Ansøgning og kontakt
Ansøg stillingen hurtigst muligt eller inden deadline. Vi kalder løbende til samtale, så skriv gerne til os i dag.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Malene på mail Mca@oliviadanmark.dk.
Vi ser frem til at høre fra dig.