Klinisk Efterforsker – også kendt som akutsygeplejerske i Akutafsnit (AMA/AMA-A = ASA)Er du klar til et job, hvor ingen dage er ens, og hvor du hver dag får lov til at være både sygeplejerske, Sherlock Holmes og højt specialiseret problemløser?På ASA arbejder vi med patienter, der ankommer uafklarede, ustabile og med symptomer, der kræver skarpe kliniske øjne, hurtige vurderinger og evnen til at tænke et skridt foran.
Her træder
du ind som afdelingens efterforsker:
Du indhenter
vidneforklaringer – først og fremmest fra patienten og de pårørende. Og når ingen kan fortælle historien, tænker du kreativt, samler brudstykker og følger de spor, der er.
Du bruger
din faglighed som lup, samtidig med at du trækker på dine tværfaglige sparringspartnere – læger, fys/ergo, kommunale teams m.fl. – som med-efterforskere, der hjælper med at belyse sagen fra flere vinkler, så patienten får den bedst mulige vurdering og et sikkert forløb.
Så brænder du for akut sygepleje og har lyst til at være en af dem, der hjælper med at løse mysteriet — så er det måske dig, vi leder efterVelkommen til afdelingen, hvor du får lov til at “lege Sherlock Holmes” — på et fagligt højt niveau.Hos os får du mulighed for at:
- Arbejde med komplekse, ustabile og uafklarede patienter, hvor mange indlæggelser starter med et stort spørgsmålstegn
- Bruge både teoretisk og klinisk viden til at indsnævre årsager, spotte faresignaler og skabe struktur i kaos
- Arbejde i korte forløb (ofte 6–48 timer), hvor du er med til at forkorte indlæggelsestiden gennem gode vurderinger, skarp prioritering og målrettet vejledning
- Følge ledetråde på tværs af faggrupper, så intet overses i opklaringsarbejdet
- Indgå i daglige refleksioner med kolleger, ledere og læger
- Blive en del af et stærkt læringsmiljø, hvor du aldrig står alene – heller ikke når adrenalinet pumper
Du er den kollega, der:- Trives når adrenalinen ruller, og når du skal tage hurtige, velovervejede beslutninger
- Elsker komplekse opgaver, hvor du kan tænke selvstændigt og spille tæt sammen med dit team
- Ser dig selv som en faglig detektiv, der bruger alle spor – klinik, data, tværfaglige input – til at forstå patientens situation
- Har en plan B (og ofte en plan C), fordi du ved, at en patient kan ændre sig på et splitsekund
- Er nysgerrig, fleksibel og opsøgende – og tør sige til og fra
- Ved at omsorg og kommunikation er lige så vigtige som kliniske vurderinger
- Har lyst til at udvikle dig i en afdeling i forandring, hvor medicinske og kirurgiske patienter samles i ét stort akutfællesskab
Er du nyuddannet? Det gør ingenting.
Bare du har det indre efterforsker-gen og lysten til at lære. Resten skal vi nok klæde dig på til.
Hvem er vi?I afsnittet håndterer vi ca. 30 nye indlæggelser i døgnet og har i dag 32 sengepladser – et tal der udvides til
50 sengepladser, når vi den 22. marts 2026 flytter ud i Hospitalsbyen.
Patienterne er hos os i gennemsnit 23 timer, med en maksimal indlæggelsestid på 48 timer. Du vil derfor møde alt fra helt enkle forløb til ekstremt komplekse og ustabile tilstande.
Netop derfor bliver du lært op til at
tænke og handle her og nu – med 100 % høj faglighed og et skarpt klinisk blik, samtidig med at patienten altid oplever et trygt, ordentligt og informativt forløb.
Du får indblik i mange specialer – og du skal kunne:
- Observere
- Prioritere
- Handle hurtigt
- Tænke fremadrettet
Vi arbejder tæt sammen med Akutmodtagelsen og håndterer både medicinske og kirurgiske patienter. Det bliver endnu mere centralt, når vi i 2026 samles i Hospitalsbyen og bliver ét fælles akutafsnit (ASA), hvor tværfagligt samarbejde og fælles akutte kompetencer er i centrum.
Du bliver en del af en
stor, velfungerende medarbejdergruppe, hvor kollegaerne supplerer hinanden fagligt og skaber et stærkt, trygt samarbejde. Hos os vægter vi også det sociale højt – både i hverdagen og gennem fælles arrangementer, som du naturligvis inviteres til at være en del af.
Vi tilbyder dig:- Et grundigt introduktionsforløb på ca. 4 uger, mentorordning og tæt opfølgning
- Et stærkt kollegialt fællesskab med højt til loftet, humor og tværfagligt samarbejde
- En afdeling med høj faglighed, udvikling, forskning og mulighed for specialisering
- Kompetenceudvikling – bl.a. modul i akutsygepleje
- Godt arbejdsmiljø, tryg oplæring og altid mulighed for sparring
- Vagtplanlægning, hvor du efter oplæring får indflydelse på egne vagter
- Mulighed for ansættelse i flere ansættelsesbrøker
- Mulighed for studievenlige brøker, hvis du læser kandidat/master
- En afdeling i udvikling, hvor du kan være med til at forme fremtiden
Vi søger sygeplejersker i faste stillinger til start hurtigst muligt, men er du den rigtige venter vi også gerne på dig. Der vil bliver afholdt samtaler løbende indtil vi har den/de sygeplejersker vi skal brug – Så tøv ikke med at søge..Vil du høre mere eller se afsnittet?Så kontakt endelig:
Ledende oversygeplejerske Pernille Studsbjerg Stiller – 97 66 43 22 / pest@rn.dk
Ledende oversygeplejerske Rikke Frilev – 97 66 43 20 / rif@rn.dk
TR Linda Toft – l.toft@rn.dk
Tjenestested fra Syd til Hospitalsbyen:Bemærk: I 2026 flytter Aalborg Universitetshospital ud i Hospitalsbyen i Aalborg Øst (Læs mere:
Byg hospitalsbyen). Du vil derfor blive ansat med tjenestested på Syd-matriklen på adressen Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg til og med d.
22.03.266 og tjenestested i Hospitalsbyen på adressen Hospitalsbyen 1, 9260 Gistrup pr. d
. 22.3.26Arbejdstilrettelæggelse & det praktiskeVi er her, når patienterne har brug for os, hvilket betyder, at du skal forvente at arbejde i weekend og vagter.
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst og aftaler med Dansk Sygeplejeråd. Der indhentes referencer fra tidligere ansættelser, ligesom der indhentes børneattest i forbindelse med ansættelse
Hvis du læser jobannoncen på Jobnet.dkJobbet kan i øjeblikket ikke søges via Jobnet. Vi henviser i stedet til Region Nordjyllands side for
ledige jobs.
Om Region NordjyllandI Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.Læs mere om os på Job og uddannelse, og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin på Fra ansøgning til ansættelse.