Leder til Tværgående Økonomi i Frederiksberg Kommune

fuldtid
Leder til Tværgående Økonomi i Frederiksberg Kommune
  • KDO, Økonomi og Udbud
  • Smallegade, 1, 2000 Frederiksberg

Vi søger en leder til Tværgående Økonomi i Frederiksberg Kommune. 

Om Tværgående Økonomi 
Tværgående Økonomi består af 16 medarbejdere med stor faglighed inden for økonomistyring. Enheden har to hovedopgaver. Den ene er den tværgående koordinering og formidling af kommunens budget- og budgetopfølgningsprocesser til direktion og politikere, herunder beregning af tilskud og udligning. 
Den anden er institutionsrettet økonomiunderstøttelse af vores budgetansvarlige ledere, hvor vi hver måned besøger institutionerne og hjælper med økonomistyring og prognoser. 

Tværgående Økonomi er en del af Økonomi & Udbud, en afdeling på ca. 100 medarbejdere, hvis formål er at hjælpe hele Frederiksberg Kommune – fra politikere, direktion og afdelingsledere til institutionsledere – med at træffe kloge og gennemsigtige beslutninger om økonomi. Vi har p.t. organiseret os i 8 enheder under kommunens økonomichef med opgaver lige fra udbud, opkrævning, bogholderi og finans til tre økonomistyringsenheder, som er fysisk placeret i kommunens tre store fagområder. 

Hvad kan vi tilbyde? 
Du vil få din daglige gang på Frederiksbergs smukke rådhus, og du vil få reference til viceøkonomichefen. Som enhedsleder vil du få personaleansvar for en gruppe dedikerede medarbejdere og blive en del af ledergruppen i Økonomi & Udbud. Du bliver en nøglespiller i at sikre strategisk retning, høj faglighed og en motiverende hverdag i enheden – og vi håber, du er nysgerrig på dine medarbejdere og trives med at se dem lykkes og vokse med opgaverne. 

Dine væsentligste opgaver vil være: 
Personaleledelse af 16 medarbejdere. 

Sikre klar formidling af budget- og budgetopfølgningssager til det politiske niveau. 

Skabe en faglig strategisk retning for økonomistyringen i Frederiksberg Kommune. 

Være et klart fyrtårn i budgetprocessen på tværs af hele organisationen. 

Rådgivning og sparring med viceøkonomichef, økonomichef og direktionen. 

Deltage i tværgående udviklings- og forandringsprojekter. 

 

Om dig 
Vi forventer, at du har solid erfaring inden for det økonomiske felt i en kommune. 
Vi lægger vægt på, at du: 

Har betydelig erfaring med at drive budget- og budgetopfølgningsprocesser i en kommune. 

Kender de tekniske dele af udarbejdelsen af et kommunalt budget. 

Har indgående kendskab til kommunale tilskud og udligning. 

Er dygtig til at kommunikere komplekse problemstillinger på en letforståelig måde – både skriftligt og mundtligt. 

Er dygtig til at give feedback og sparring, der skaber grobund for udvikling. 

Brænder for at gøre en forskel og er god til at prioritere og skabe overblik over enhedens opgaver med blik for tværgående perspektiver. 

Har gode samarbejdsevner og erfaring med at skabe gode tværgående samarbejder i en stor og kompleks organisation. 

Kan udvikle økonomistyringsmodeller. 

 

Ansøgningsproces og spørgsmål 
Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst. 
For yderligere oplysninger om stillingen kan du kontakte viceøkonomichef Bjarke Markvard Nielsen på tlf. 2898 2344. 

 Ansøgningsfrist: 16. december 2025. Samtaler afholdes torsdag/fredag i uge 51. 

 
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.

Log ind