Leder til Skyde-øvelsesområder Hevring, Tranum og Karup i Etablissement- og Terrænkommandoen

fuldtid
Leder til Skyde-øvelsesområder Hevring, Tranum og Karup i Etablissement- og Terrænkommandoen
  • Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse Hjørring Kaserne
  • Arsenalvej 55, 9800 Hjørring
Brænder du for ledelse og ønsker du at være med til at gøre en forskel for soldaterne i Forsvaret?

Så er du måske den leder, vi søger til Etablissementpartnerelement Skyde- og Øvelsesområder (EPSKY) i Nord.



Om os
Etablissement- og Terrænkommandoen har hovedkontor i Hjørring, men har medarbejdere på tjenestesteder i hele landet.

Vi leverer og udvikler de fysiske rammer for de militære operative enheder og øvrige myndigheder under Forsvarskommandoen.

Det inkluderer:

  • Bygningsvedligeholdelse og mindre reparationer
  • Arealpleje efter drifts- og plejeplaner
  • Reparationer af skydebaner
  • Fremstilling af skiver til skydende enheder
  • Koordinering af eksterne leverandører
Vi har 28 etablissementpartnerelementer fordelt på de største tjenestesteder i landet. Stillingen er placeret i Etablissementpartnerelement Skyde- og Øvelsesområder.



Om stillingen
Vi søger en leder med en holistisk og rummelig tilgang til mennesker, opgaver og udvikling. Du skal kunne agere som en erfaren leder i en kompleks hverdag, hvor struktur og planlægning går hånd i hånd med fleksibilitet og menneskelig forståelse. Har du evne til at få ting til at fungere – både i praksis og på det strategiske plan, og kan du skabe rammer, hvor både medarbejdere og brugere trives, er du måske vores næste kollega.

Som leder er du, i samarbejde med Chefen for Etablissementpartnerelementet, ansvarlig for den samlede planlægning, prioritering og iværksættelse af leverancer og opgaver relateret til den daglige etablissementsdrift og bygningsvedligeholdelses- og tekniske projekter.

Herudover er du ansvarlig for koordinering med eksterne leverandører samt varemodtagelse af leverancer og sikre opretholdelse af den nødvendige kvalitet i såvel egenproduktionen samt leverandørernes serviceleverancer.

Herudover skal du indgå i relation med den selvstændige Skydesikkerhedsorganisation, som er tilstede i de respektive områder, og igennem denne relation tilsikre de bedst mulige uddannelsesvilkår for de brugende enheder af vores terræner inden for de tildelte ressourcer til driften af disse.

Som leder af Nord, er decentral ledelse nøgleordet. Medarbejderne har tjeneste hhv. i Tranum, Karup og Hevring, hvorfor man må påregne en del kørsel forbundet med denne stilling.



Om dig
Vi forventer, at du har erfaring indenfor ledelse. Herunder især decentral ledelse af mennesker. Samtidigt med at du har en grundlæggende viden og erfaring for Facility management, samt en klar forståelse for ansvarsområderne, som Etablissement- og terrænkommandoen råder over.

Det er en forudsætning, at du har erfaring med etablissementsdrift samt kendskab til kunde- og leverandørforhold i forbindelse med håndtering af eksterne leverandører.

Ligeledes forventes det, at du har erfaring med driftsplanlægning og driftsstyring, prioriterings forståelse og opfølgning på dine medarbejderes præstationer

Du har formentlig en relevant faglig uddannelse eller erhvervsuddannelse; fx en teknisk baggrund som håndværker med supplerende uddannelse i ledelse; fx en akademiuddannelse i ledelse eller minimum 2 grundmoduler af akademiuddannelsen eller anden relevant ledelseserfaring fra en driftsorganisation.

Du ser en høj værdi i åben kommunikation, har en løsningsorienteret tilgang, har forståelse for processer og besidder evnen til at træffe svære beslutninger som en del af din personlige værktøjskasse. Derudover er du i stand til at fremme og fastholde stabile og længerevarende relationer - også i en hverdag der til tider kan være hektisk. Du vil som leder sikre og samtidigt være en del af sagsbehandlingen for at sikre vi yder kompetent service for vores brugere.

Det vil være en fordel, hvis du tidligere har arbejdet i Forsvaret, da indgående kendskab til Forsvarsministeriets koncern, offentlig forvaltning og Forsvarets forvaltningspraksis prioriteres.

Du har gode skriftlige og mundtlige formuleringsevner på dansk samt erfaring i anvendelse af it-værktøjer; det er en forudsætning for stillingen, at du kan arbejde med Microsoft Office pakken. Herudover vægtes erfaring med SAP højt.



Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for civilt ansatte under Forsvarsministeriets myndighedsområde inden for Centralforeningen for Stampersonels forhandlingsområde (tidligere Forsvarets Civil-Etat).

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Hjørring

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.



Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte fungerende chef Pernille Sandal på telefon 5142 3735.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Katrine Glyngbo på telefon 3266 5542. Træffes ikke i perioden 22.12.2025 til og med 04.01.2026.

Ansøgningsfristen er den 5. januar 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse i forlængelse heraf.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.



Om Etablissement- og Terrænkommandoen

Etablissement- og Terrænkommandoen (ETK) støtter og servicerer militære og civile myndigheder under Forsvarsministeriet. Vores opgave er at levere og udvikle attraktive fysiske rammer, som er nødvendige for deres daglige virke.

Vi bygger nyt, vedligeholder, driver kantiner og gør rent på tjenestesteder i hele landet.

Vi har på vegne af Forsvarsministeriets koncern ansvaret for det grønne område, der blandt andet omfatter miljø, energi og naturpleje.

Vores hovedkontor er i Hjørring, men vi har medarbejdere i hele landet. Vi er i alt 1600 ansatte, der tæller både civilt og militært ansatte. Vi er en organisation baseret på stærke fagfællesskaber, og vi prioriterer det tværgående samarbejde højt.

• Vi har ansvaret for over 600 lokationer spredt ud over hele Danmark.

• Vi administrer over 6000 bygninger og forvalter øvelsesområder, der samlet set er på størrelse med Mors.

• Vi bygger og vedligeholder i år for knap en milliard og er blandt andet bygherre på store projekter som campus til de nye F35-kampfly.

Du kan læse mere på www.Ejendomsstyrelsen.dk



Log ind