Trives du i samværet med børn, forældre og personale?
Er du en robust, synlig og tydelig leder, som vil stå i spidsen for et børnehus med høj faglighed og begejstring i hverdagen?
Har du en anerkendende tilgang til kommunikation og samarbejde?
Så er det dig, vi mangler som leder i vores Klax-daginstitution i Greve.
Om jobbet
Som institutionsleder i Klax vil din hverdag være præget af stor variation: En medarbejder har brug for sparring, børnene har brug for hjælp i en konflikt, personalemøder skal planlægges, så de understøtter de pædagogiske tiltag, forældremøder skal afholdes, vagtplanen skal justeres, og meget andet vil fylde din hverdag.
Hos Klax ser vi god ledelse som helt centralt for, at børn, forældre og medarbejdere oplever en hverdag med trivsel, udvikling og læring. Lederen skal tage ansvar sammen med børn, forældre og medarbejdere for denne hverdag - skal turde handle, lede og reflektere i hverdagens dilemmaer, konflikter og pædagogiske udfordringer. Lederen skal understøtte de professionelle læringsfællesskaber og facilitere de faglige processer, så der skabes læring, udvikling og dannelse hos børnene.
Om dig
Du har en pædagogisk baggrund og har været leder i nogle år.
Du skal være tydelig, troværdig og tillidsskabende.
Du er en leder…
· som er klar til at lære om og få arbejdet med Klax-pædagogikken til at virke i hverdagen
· som har overblik og kan navigere i en travl hverdag
· der har styr på den daglige og løbende planlægning, fordi årshjulet er på plads
· der sammen med vores direktør, bogholder og eksterne partnere har styr på økonomi, løn og personaleadministration
· som er fagligt inspirerende og kan skabe udvikling i huset med opmærksomhed på at få medinddraget medarbejderne og dermed få skabt ejerskab til forandringer.
· som kan træffe beslutninger og sikre, at beslutningerne føres ud i livet samt tør uddelegere ansvar.
· som har gode kommunikationskompetencer, empati og godt humør.
· som er god til at samarbejde med de andre institutioner og fagpersoner i Klax Gruppen
I Klax ønsker vi at sætte alles kompetencer i spil for at lykkes bedst muligt. Det skal du have lyst til at bidrage til. Du skal have lyst og mod til at være undersøgende og nysgerrig på andres praksis og perspektiver og selv have lyst til at blive udfordret på disse. Skæve tanker, uventede spørgsmål og nye ideer er kompetencer, vi vægter højt, fordi vi tror på, at udvikling og læring leder os til højkvalitetsdagtilbud, hvor børnene trives og lærer, forældrene oplever trygge rammer og samarbejde om deres børn, og medarbejderne elsker deres arbejde.
Du skal have stor lyst til ledelse og motiveres af høj kvalitet i løsningen af kerneopgaven.
Som leder er du med til at implementere og videreudvikle Klax’ vision, værdier og kultur. Du er ligeledes garant for, at pædagogikken i Klax Greve har faste rødder i den fælles vision, værdier og kultur. Denne spændende og til tider udfordrende opgave finder vi i Klax sammen vej i.
Om os
Klax i Greve er et børnehus med ca. 130 børn og en mangfoldig gruppe medarbejdere.
Vi bestræber os på, at vores medarbejdere har speciale eller interesse inden for et af vores fem læringsområder: Atelier, Natur og science, Kreativitet, Kunst og musik, Sprog og samfundsforståelse.
Vi vægter høj faglighed, positivitet og begejstring i hverdagen højt. Alle bidrager og værner om det gode arbejdsmiljø. Vi ved, at kommunikation og samarbejde er en forudsætning for at løse kerneopgaven bedst muligt. Fokus er at have barnet og dets udvikling i centrum.
Om KLAX
I Klax brænder vi for at skabe de bedste læringsbetingelser for børnene og omsætte erfaringer fra Klax-institutioner i andre lande til en dansk kontekst. Vi vægter de individuelle læringsveje i det sociale fællesskab højt og har fokus på trivsel. Børnene er aldersopdelte i deres årgange med en afdeling for vuggestuen og en afdeling for børnehaven. Vi er rollemodeller for børnene, og med en faglig respekt bidrager vi til et anerkendende pædagogisk miljø imellem både børn og voksne og de voksne imellem.
Vi fremmer læring og ser altid fremad - fra vuggestue til skole. Vi har viljen til samarbejde og et højt fagligt niveau på hver vores område. Vi har stor respekt for hinandens fagligheder.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Spia og den forhandlingsberettigede organisation.
Stillingen ønskes besat snarest muligt.
Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Dorte Meldgaard på telefon +49 162 210 11 29 eller e-mail: dortemeldgaard@klax-online.de
Ansøgningsfrist: Søg gerne allerede nu på jobs@klax.dk. Vi inviterer kvalificerede kandidater til samtale, efterhånden som ansøgningerne kommer.