Vil du stå i spidsen for et fagligt stærkt konsulentteam og være med til at sikre, at politiske beslutninger og fælles mål bliver omsat til god pædagogisk praksis i hverdagen? Har du solid erfaring fra 0–6 års området og lyst til at arbejde tæt sammen med ledere og medarbejdere i dagtilbuddene? Så er det måske dig, vi søger.
Om jobbetOpgaverne i teamet tager afsæt i Den styrkede pædagogiske læreplan og i en fælles ambition om at understøtte høj faglig kvalitet i kommunens dagtilbud. Som leder for Kvalitet og Udvikling har du ansvar for at sikre, at politisk og administrativt fastlagte mål og indsatser bliver omsat til praksis på måder, der giver mening i børnehusenes hverdag. Du vil også selv varetage pædagogiske konsulentopgaver i teamet.
En væsentlig del af teamets opgave er at gennemføre pædagogiske tilsyn i kommunens børnehuse. Tilsynet gennemføres med afsæt i udvalgte temaer og tegn og bygger på systematiske observationer og dokumentation af den pædagogiske praksis. Viden og data fra tilsyn anvendes aktivt som grundlag for dialog, prioritering og videre udvikling af praksis.
Som leder skal du sikre, at tilsynets observationer og resultater bruges konstruktivt og opleves som et redskab, der understøtter ledernes arbejde med kvalitet og faglig udvikling – ikke som en isoleret kontrolopgave. Det indebærer, at centrale pointer og sammenhænge tydeliggøres, og at tilsynet kobles meningsfuldt til de øvrige indsatser på dagtilbudsområdet.
Der arbejdes med et tydeligt børneperspektiv i opgaveløsningen og i samarbejdet med praksis. Det kommer bl.a. til udtryk gennem fælles faglige indsatser og temaer som NEST-pædagogik, Sprog i Samspil og arbejdet med stærke arbejdsfællesskaber med fokus på pædagogikken.
Som leder har du en central rolle i at sikre, at dette faglige fokus holdes levende og sammenhængende, og at viden, erfaringer og indsatser deles på tværs af dagtilbudsområdet på en måde, der understøtter både ledelse og pædagogisk praksis.
Rudersdal Kommune har været igennem en større organisationsforandring hvor der er skabt centrale faglige fællesskaber. Du får derfor en vigtig rolle i at skabe overblik, tydelige prioriteringer og en sammenhængende opgaveløsning i teamet – i tæt dialog med både kolleger og ledere i dagtilbuddene og i samarbejde med øvrige administrative enheder.
Om teamet og samarbejdetDu bliver leder for et konsulentteam bestående af 7 medarbejdere, som samlet rummer høj faglighed og stor erfaring. Flere af konsulenterne har tidligere arbejdet som ledere på dagtilbudsområdet, og teamet er kendetegnet ved en høj grad af selvstændighed og ansvar for egen opgaveløsning.
Konsulenterne er vant til i vid udstrækning selv at tilrettelægge deres arbejdsdag og prioritere deres opgaver inden for de fælles rammer. Ledelsesopgaven handler derfor mindre om tæt styring og mere om at sætte tydelig retning, skabe overblik og sikre sammenhæng – samtidig med at der er tillid til den enkelte konsulents faglige dømmekraft.
Stillingen er delt cirka 50/50 mellem ledelsesopgaver og konsulentopgaver, og du indgår selv i teamets normering. Det betyder, at du både leder arbejdet og selv er tæt på praksis gennem tilsyn og konsulentopgaver.
I samarbejde med de øvrige pædagogiske konsulenter indgår du i et tæt teamsamarbejde, hvor opgaven er at understøtte kvaliteten i dagtilbuddene gennem sparring, vejledning og facilitering af faglige processer. Opgaverne kan bl.a. omfatte ledelsessparring, planlægning og gennemførelse af udviklingsforløb samt facilitering af møder og fælles faglige drøftelser.
En vigtig del af opgaven er at have blik for teamets samlede kompetencer og sikre, at de bringes bedst muligt i spil – både i fordelingen af opgaver og i samarbejdet med dagtilbuddene. Du skal kunne skabe et professionelt og tillidsfuldt arbejdsfællesskab, hvor der er plads til faglige forskelligheder, men også en klar fælles forståelse af opgaven og forventningerne til teamets bidrag.
Om dig Vi forestiller os, at duOm Rudersdal Kommune
I Rudersdal Kommune tror vi på, at vi kun lykkes i fællesskab. Derfor er det vores mål, at alle kommunens medarbejdere og ledere i alle opgaver - og i fællesskab - arbejder for at skabe bæredygtige løsninger, der giver værdi for borgerne, virksomheden og det samfund, vi er en del af. Se vores film om Rudersdal Kommunes strategi og værdier ”Vi lykkes kun i fællesskab” HER
Ansættelsesvilkår, ansøgning, samtale og kontaktDu bliver organisatorisk tilknyttet Dagtilbudsområdet med reference til Dagtilbudschefen. Vi arbejder meget fleksibelt med mulighed for hjemmearbejde op til to dage om ugen. Stillingen er fuldtid, med mulighed for deltid. Løn efter gældende overenskomst.
Samtaler: 1. samtale afholdes 16/3 og 2. samtale den 23/3Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.