En administrativ blæksprutte med de rigtige toner i livet - Furesø Musikskole søger ny Souschef
Vil du være med til at forme fremtidens kulturskole i Furesø?
Furesø Musikskole søger en struktureret, driftssikker og kunstfagligt stærk souschef, der både kan tænke strategisk, skabe overblik i hverdagen og lede mennesker nærværende og tydeligt. Du får en nøglerolle i den transformation, vi er i gang med – fra musikskole til kulturskole – og bliver en central del af ledelsesteamet i Furesø Kulturskole samt stedfortræder for musikskolelederen.
Om Furesø Musikskole - snart en integreret del af Furesø Kulturskole
Furesø Kulturskole er på vej til at blive et kreativt kraftcenter for børn og unge i hele Furesø Kommune. Vi vil kunne tilbyde et rigt og inspirerende udvalg af aktiviteter inden for musik, billedkunst, drama og litteratur – både i fritiden og i dagtimerne i samarbejde med skoler og daginstitutioner.
Rejsen mod en samlet Kulturskole er begyndt – og toget er oppe i fart!
Vi arbejder for at skabe rige, kreative børneliv, og vi udvikler løbende indsatser for børn og unge med særlige behov, så alle får mulighed for at opleve glæden, fællesskabet og fordybelsen i kunst og kultur.
Hvad angår selve Musikskolen har den ca. 730 individuelle elever (ca.1.200 aktivitetselever), 31 lærere og 3 sekretariatsmedarbejdere, svarende til i alt 24 årsværk. Der undervises i 25 forskellige instrumenter og sang. Derudover afvikler musikskolen ca. 70 mindre og større arrangementer om året. Musikskolens samlede udgiftsbudget er på ca. 13 mio. kr. Alt dette gør Musikskolen til en af de større kulturinstitutioner i Furesø Kommune.
Ledelsesteamet er nyt, men hviler på et stærkt fundament af erfaring. Det nye ledelsesteam skal bygge en moderne kulturskole op og derfor er der brug for en souschef som kan holde sammen på trådene og sikre en stabil og sikker drift i tæt og inspirerende samarbejde med musikskolelederen.
I fællesskab skaber vi nye rammer og strukturer som rækker ud.
Læs mere på: www.furesoekulturskole.dk og Vores Furesoe.dk/politik for kultur, fritid og idræt
Kompetencer og kvalifikationer
Dine arbejdsopgaver vil bla. være
Vi tilbyder
Ansættelse og ansøgning
Praktisk
Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.
I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.
Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for.
Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.
Derfor giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere. Vores hverdag har fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.